Kære fortvivlede pige!
Jeg kan godt forstå, at du er fortvivlet og ked af det. Det er en meget svær situation du er havnet i. Jeg bliver rigtig vred, når jeg hører om, at han kan finde på at behandle dig på denne måde.
Jeg tænker på, at du har brug for at have nogen omkring dig og nogen at snakke med. Kan du tale med dine forældre om det? Eller har du nogen venner, du kan snakke med? Det er vigtigt, at du ikke går med det alene, da det at tale om det kan tage toppen af smerten.
Jeg synes, du udsætter dig selv for et for stort pres ved at gå til din sport. Det at blive udsat for sådan en chikane er ikke til at leve med. Jeg vil give dig det råd, at holde en pause fra din sport. Du kan evt. undersøge, om din sport findes et andet sted i nærheden af dig, så kan du evt. skifte dertil. Det er kun et råd. Det er dig, der skal tage beslutningen, men du må passe på dig selv. Selvom din sport er meget vigtig for dig, må den ikke være vigtigere end dit helbred.
Jeg håber sådan, at du finder nogen at snakke med og så håber jeg, du vil passe på dig selv.
Kærlig hilsen
Jens Ole