Kære anonyme pige
Tak for dit spørgsmål og din ærlighed. Selvom du er anonym, kræver det mod at række ud fra der, hvor du er – godt gået!
Brug for hjælp
Når jeg læser det, du skriver, tænker jeg, det lyder, som om du kæmper en ret svær kamp i dit hoved. På den ene side ved du, at det er skadeligt for kroppen at sulte den. På den anden side er det netop ved at gøre det, at du føler kontrol og en form for tilfredshed med dig selv. Det lyder, som om det fylder meget for dig. Hver dag. Og jeg tænker helt klart, at du har brug for hjælp.
Vedligeholde vægten
Rent lægefagligt vil jeg sige, at din krop allerede er begyndt at svare dig på, om det er sundt eller usundt for dig at veje det, du gør lige nu. Du har et BMI på 15,6, som er på grænsen til, hvor man vil indlægge dig på et sygehus, så din krop kan få tilført mere energi.
Din menstruation er udeblevet. Det er et tegn på, at din krop ikke har den nødvendige energi til at skulle bære et barn. Og at din krop ikke kan opretholde en normal cyklus af hormoner.
På et tidspunkt vil manglen på energi også gå ud over dine knogler. Det er desværre en nedbrydningsproces, som ikke kan rettes op igen. Dit immunsystem vil også blive skadet, og du vil have sværere ved at komme dig over sygdomme. Oven i det fysiske går din lave vægt ud over dine evner til at koncentrere dig, huske og lære.
Din krop har simpelthen brug for mere energi og for at veje mere, end du gør nu. Kroppen har brug for, at du passer på den.
Kæmp ikke alene
Den kamp, du kæmper i dit hoved, skal du ikke stå alene med. Den styrer så meget i dit liv og din tankegang, og du kan ikke selv bryde ud af det. Derfor er det første, jeg vil anbefale dig at gøre, at fortælle dine tanker til nogle, du stoler på. Kan det være dine forældre? Eller en ældre person, som du stoler på? En god ven?
Det er vigtigt, fordi du har brug for, at nogen er der for dig. Kun ved at fortælle om, hvad mad og sult gør ved dig, kan du begynde at hjælpe din krop tilbage til et sted, hvor den har det godt.
Dernæst vil jeg råde dig at gå til din læge og fortælle, at du har brug for hjælp til at få et sundt forhold til mad og vægt. Lægen kan hjælpe dig til at få kontakt til en psykolog, psykiater, diætist, eller hvad I nu kommer frem til, at du har brug for. Han/hun kan også måle dit blodtryk og evt. tage et hjertekardiogram for at se, om din krop har taget skade af mangel på energi.
Mere end bare vægt
Min erfaring er, at der ofte ligger noget bag ved en forstyrrelse i forholdet til mad og vægt. Altså, at det mange gange handler om mere end bare at ville tabe sig og se tynd ud. Behovet for kontrol kan bunde i, at den person har noget andet i sit liv, som er svært at kontrollere. Det er også meget vigtigt, at du får hjælp til den del, hvis det er sådan for dig. Måske skal du have hjælp til at finde ud af, hvad det kan være, for det er ikke altid nemt selv at se eller mærke det.
Brug dit mod
Jeg ved, at det, jeg beder dig om at gøre, strider imod alt det, du har levet for og med gennem noget tid. Men jeg håber, du finder mod og vilje til at gøre noget ved din situation. Jeg ser i hvert fald det brev, du har sendt til os, som et skridt på vejen mod at indse, at du brug for hjælp. Brug det mod, du viste ved at skrive til os, til at tage de næste nødvendige skridt.
Alt det bedste til dig. Du er altid velkommen til at skrive til os igen.
Venlig hilsen
Amalie
