Hej dig på 14 år.
Det er en lidt speciel situation, du står i ligenu. En gl. flamme kommer på din bane igen, er han er stadig en flamme for dig, eller kunne det bare være trygt og godt, hvis du kunne få ham igen?
I er begge midt i en rivende udvikling
Hvad du mener med, at han er 12 år, men er som en på 14 år, kan jeg ikke vide. Det du kan forholde dig til er, at han er 12 år og du er 14 år. Piger er ofte foran i udviklingen i denne alder, og da det i dit tilfælde er dig, der er ældst, er det ikke med til at mindske "aldersspredningen". Det betyder også, at I er meget forskellige steder i jeres udvikling.
Sejt at score en ældre pige?!
Det er min oplevelse, at drenge som kan score en ældre pige, har en tendens til at prale lidt af det, vi kan ikke udelukke, at de føler en sejr i forhold til de ældre drenge.
Sats på venskaberne
Mit råd til dig skal være: Lad ham være. Har du ikke hørt fra ham endnu, kan du ikke blive ved med at gå i uvidenhed, det at han ikke svarer, synes jeg vidner om stor umodenhed, han ønsker tilsyneladende ikke at tage stilling alligevel. Hold du dig til et evt. venskab med ham i stedet og nyd også venskaber med andre drenge og piger.
Jeg vil foreslå dig at læse disse artikler:
Kærestepotentiale… eller en god ven?
Hilsen Jytte Haven Nørgård Familieplejer.