Virker P-pillerne, hvis de bliver opløst i munden?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg er en pige på 17 år, som er begyndt på p-piller for ca. 2 måneder siden. Jeg har rigtig svært ved at sluge piller, uanset hvor små de er, men p-piller kunne jeg med nød og næppe godt sluge med masser af vand. Dog da jeg skulle starte på 2. blisterpakke, havde jeg rigtig svært ved at sluge pillerne. De blev derfor opløst i munden. Dette er sket nogle gange, efter jeg startede på den nye blisterpakke. Det skal lige siges, at jeg har haft min menstruation i pille-pausen, og jeg har haft sex med min kæreste uden kondom, men jeg er dog stadig lidt usikker på, om p-pillerne virker, selvom jeg får menstruationen i pille-pausen som normalt.

Mit spørgsmål er, om p-pillerne stadig virker og stadig er effektive nok til at beskytte mig, selvom de bliver opløst i munden.

Mvh C

SVAR:

Hej C

Jeg er ikke sikker på, de virker, som de skal, når de ikke bliver opløst i mavesækken, som det er tiltænkt. Hvis pillen opløses i munden, men du får sunket indholdet, er der nok en rimelig sandsynlighed for, at de virker efter hensigten.

Jeg håber, det lykkes for dig med tiden at kunne sluge piller. Du kan prøve at tage pillen i en skefuld yoghurt, som du så synker uden at tygge.

Venlig hilsen
Linda Møller

Annoncer