Kære Dreng
Tak for dine spørgsmål.
Normalt eller …?
Du beskriver med ret få ord, hvordan du gennem det sidste stykke tid er begyndt at lide af panikangst. Det har udviklet sig, så du nu er i den situation, at blot du tænker på, at du kan få det dårligt, får du det dårligt. Som du helt sikkert har erfaret, er det meget ubehageligt at have det sådan.
Du spørger helt konkret, om det er normalt at have det sådan i din alder. Til det kan jeg svare, at det ikke er normalt i den forstand, at flertallet oplever panikangstanfald som dig. Omvendt vil jeg heller ikke sige, at det er unormalt at få sådanne panikangstanfald, når man er barn og ung. Desværre kender mange andre til panikangstanfald, og du er altså langt fra den eneste 13-årige dreng, som har oplevet sådanne anfald.
Behov for mere hjælp eller …?
Jeg er rigtig glad for at læse, at du taler med dine forældre om dine angstanfald, og at det hjælper dig at tale med dem. Måske er det nok til, at du kan lære at overvinde din angst – måske ikke? Også det synes jeg, du skal tale med dine forældre om. Sammen kan I vurdere, om dine angstanfald lige så langsomt kommer sjældnere og bliver mildere, eller om anfaldene kommer oftere og bliver værre. Er det første tilfældet, tænker jeg ikke, at du har behov for at opsøge professionel hjælp. Er det sidste derimod tilfældet, synes jeg, du sammen med dine forældre skal søge professionel hjælp. Måske kan lægen hjælpe, eller jeres kommune kan måske tilbyde dig samtaler med en psykolog eller lignende. Ellers håber jeg, dine forældre har mulighed for selv at finde og betale en psykolog, som kan hjælpe dig
Jeg håber, ovennævnte besvarer dine spørgsmål.
Jette