Hej
Det er meget forskelligt, hvor følsom penishovedet er og det, som du beskriver, er helt normalt. Følsomheden aftager med alderen, så du behøver ikke være bekymret for fremtiden.
Så beskriver du, at det er klistret, når du rører ved penishovedet. Det er normalt og svarer til den meget fine og lidt fugtige hud på læberne, som kan ”klistre”. Prøv at lade din finger glide hen over din lidt fugtige læbe!
Det er også helt normalt med de mini-knopper, som du beskriver.
Hilsen
Lars Dysager, læge