Klitoris er øm – hvad kan det være?

Vis spørgsmål

Hej brevkassen

Jeg er en pige på 13 år, og jeg er ret forvirret og en anelse bange.

I dag begyndte min klitoris at gøre ondt. Det er, hvis jeg sidder i en bestemt stilling eller rører ved den. Den er også meget rød. Jeg er bange for, at det er svamp eller noget???

Jeg har fået min mens for et par måneder siden. Hvad er der galt? Og skal jeg være bekymret?

Tak på forhånd!

SVAR:

Kære bange pige

Tak for dit spørgsmål.

Forskellige årsager

Nu er der gået over en uge, siden du skrev og spurgte, og derfor er jeg lidt nysgerrig på, om du forsat har ondt ved klitoris, og om den forsat er øm, eller om det er gået over af sig selv? Det kan være, der er kommet en lille rift på klitoris (fx ved brug af tyndt eller ru toiletpapir) eller den har fået et lille slag (hvis man fx sætter sig skævt på et cykelsæde), som har gjort den mere øm, og at det er gået over igen.

Tal med din mor og lægen

Hvis du forsat har symptomer, tænker jeg, det er en god idé at tale med din mor om det, så I sammen kan aftale en tid hos lægen. Det kan være en svampeinfektion, som du også selv mistænker. Det kan også være, fordi du lige er begyndt at have menstruation, og dermed er din hormonbalance ændret, og det kan påvirke bakteriemiljøet i underlivet. Men det vil være fint at tale med lægen om det.

Det er ikke farligt

Du skal ikke være bekymret! Hvis det er svamp, så kan det behandles, og du vil opleve, at symptomerne forsvinder, efter du har startet behandlingen. Du kan læse mere i en artikel om skeden, hvor der også står noget om klitoris og om, hvordan man passer godt på sit underliv: Værd at vide om skeden.

Bedste hilsen fra
Mona

Annoncer