Kære O
Du spørger, om du kan rykke tidspunktet for indtagelse af din p-pille, da det ikke fungerer for dig at tage den om morgenen i weekenderne.
Medmindre der står noget andet i indlægssedlen i pakken på den type p-piller, du tager, kan du tage pillen med op til 12 timers forsinkelse og stadig være beskyttet. Dvs. at du i weekenderne kan tage pillen, når du står op – også selvom du normalt tager pillen kl. 7.
Går der mere end 12 timer, skal I beskytte jer med kondom ved samleje.
Du kan læse mere i vores artikel Info om p-piller.
Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål.
Mvh. Louise