Kære Anne
Tak for din mail til AdamogEva. Jeg vil prøve, om jeg kan hjælpe dig lidt på vej.
Ked af det – men hvorfor?
Jeg synes, din mail fortæller om to ting. Den ene handler om det med, at din kæreste spiller på nettet og at det gør dig ked af det. Den anden, det du fortæller til sidst, med den dag, hvor du bare blev så ked af det og var nødt til at blive på værelset.
For mig lyder det til at handle om to forskellige ting, som måske hænger sammen på en eller anden måde og måske ikke.
Du fortæller ikke, hvor tit og hvor meget din kæreste spiller. Derfor kan jeg ikke vurdere, om det er ‘for meget’ eller er helt ‘normalt’, hvis man kan sige noget generelt om det. Hvis nu din kæreste aldrig havde tid til dig, kunne jeg jo godt forstå, hvis du blev ked af det. Sådan lyder det ikke til at være.
Derfor kan jeg godt forstå, at du synes, det er lidt mærkeligt, det der sker.
Det er det jo også, det du oplevede i sidste måned, hvor du var grædefærdig en hel dag.
Følelser kan fortælle os noget vigtigt
Når du er ked af det og er tæt på at græde, eller måske oven i købet kommer til det, er det fordi, der er noget, at være ked af. Ellers ville du ikke være det. Sådan tænker jeg. Så når du er ked af det, så er der et eller andet, som ikke føles godt.
Nogle gange kan det være sådan, at følelser kan fortælle os noget, inden vores forstand er klar til at opfatte, hvad det handler om. Det ser ud til, at det er det, du oplever. Du oplever at være ked af det, men du kan ikke helt finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om.
Hvad kan man så stille op med det?
Det kan være lidt svært nogle gange. Nogle gange kan følelsen gå over af sig selv, når man bare lader den komme til og lader den komme til udtryk. Andre gange vil den ligesom ikke slippe sit tag. Nogle gange vil følelsen ‘fortælle’ os noget vigtigt og derfor vil den ikke rigtig holde op, før vi har forstået, hvad det handler om.
Samtale med en god spørger og lytter, er den bedste hjælp
Hvis man har det på den måde, kan det ofte være en hjælp at tale med et andet menneske, som er god til det, med at tale med andre. Det kan være ens forældre, det kan være en god veninde, lærer eller en helt fjerde. Det vigtige er, at den, der lytter, kan ‘lytte’ og ikke har travlt med at konkludere for tidligt. Hverken den der lytter eller du selv ved jo på forhånd, hvad følelsen vil fortælle dig. Derfor gavner det dig ikke, hvis den, der lytter, på forhånd har et svar klar til dig.
Hvis du oplever, at din ‘ked af det’ følelse ikke slipper sit tag i dig af sig selv indenfor et par uger, så synes jeg, du skal snakke med nogen om det. Hvis det ikke hjælper dig at snakke med en, du kender, kan det måske være nødvendigt at snakke med en professionel, som f.eks. en psykolog eller en psykoterapeut. De er uddannede i at spørge ind i sådanne ting med følelser og kan hjælpe med til, at få det vigtige frem, som følelsen vil fortælle dig.
Så Anne: Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er på spil. Det kræver mere viden og dialog om dit liv og din situation, end jeg har lige nu. Mit råd er derfor, at du overvejer, om der et en god voksen, du kan tale med og hvis ikke, du synes det, at du så snakker med dine forældre om, om de kan hjælpe dig med at få nogle samtaler hos en terapeut. Det, tror jeg, kunne være den bedste hjælp for dig.
Mange tænker om det med ‘terapeuter og psykologer’ at man er ‘syg’, hvis man skal snakke med sådan nogle. Sådan er det ikke. De kan være vigtige hjælpere, når man bare lige trænger til at få opklaring over noget, som man bekymrer sig om. Så får man et par samtaler eller fire og så er man videre igen. Det er helt normalt og der er mange, som får hjælp på den måde. Det synes, jeg du også skulle prøve, hvis ikke andre kan hjælpe dig.
Jeg håber, du må finde en god samtalepartner og at du må få opklaret, hvad det er, du er ked af.
De bedste hilsner fra Benny