Til den bekymrede mand
Det lyder ikke rart, men det er desværre et almindeligt problem, når man har svamp.
Behandling
Det er selvfølgelig vigtigt, at svampeinfektionen bliver behandlet effektivt. Du bør fortsætte med behandlingen mod svamp en til to uger efter, du synes, det ser ud, som om svampeinfektionen er væk; ellers vil det næsten altid komme igen med det samme.
Du kan bruge enten en mild steroidcreme eller fugtighedscreme for at gøre huden smidig igen. Du kan købe en mild steroidcreme (fx Hyderm eller Mildison) i håndkøb på apoteket, hvis huden er stram. Hvis det største problem er revner i huden, bør du bruge almindelig fugtighedscreme uden parfume.
Din kone skal måske også behandles
Hvis din kone har bare de mindste symptomer på svamp, skal hun selvfølgelig også behandles, så I ikke smitter hinanden, lige så snart den ene er blevet rask.
Læs mere i vores artikel om svamp.
God bedring.
Venlig hilsen
Roland Knudsen