Kære M
Du skriver ganske kort, at du er blevet “lidt glad” for din nye træner, som er syv år ældre end dig – jeg forstår det som et crush eller en forelskelse. Og så spørger du, hvad du skal gøre.
Jeg ved ikke, om der nogensinde er et rigtigt og et forkert svar på sådan et spørgsmål, så nu får du bare mine overvejelser.
7 års forskel
Allerførst tænker jeg, det mest presserende spørgsmål hos dig er, om den der aldersforskel er okay? Jeg har engang skrevet til en, der stod i en lignende situation som dig – det er nemlig ret normalt! Til vedkommende skrev jeg sådan her (du kan se hele svaret her: Hvorfor er kvinder på min alder så kedelige?)
“[Måske er det vigtigste] ikke mandens og kvindens alder, men hvor man står i livet. Fem års aldersforskel kan betyde meget, hvis man er 13 og 18, og den ene går i syvende klasse, mens den anden går i gymnasiet. Men fem år betyder måske mindre, hvis man er 30 og 35, og begge er færdiguddannede med fast arbejde og drømme om et liv i forstaden.
[…]
Det handler mere om konteksten – altså livets faser – end om selve alderen.”
Med det her vil jeg vise dig, at du går med en helt normal overvejelse.
Du kan måske også mærke, hvordan det føles i maven at tænke på, at du og din træner formentlig er to meget forskellige steder i livet. Måske får du en fornemmelse af “vi er ret ens”, eller måske får du fornemmelsen “det kommer aldrig til at fungere – vi er for forskellige”. Mit gæt vil være, at der for de fleste mennesker er for stor forskel på at være 16 og 23 – men jeg ved det ikke.
Trænerrelationen
Jeg tænker også, det er værd at overveje, at du og din træner indgår i en relation, som i sagens natur er lidt skæv. Når du nævner, at hun er din træner, så tænker jeg, at hun enten er ansat til eller arbejder frivilligt med at træne dig i noget sport el. lign. Det er altså i en eller anden grad en professionel relation – du kan måske sammenligne det lidt med en skolelærer, en spejderleder eller noget andet. Jeg tror ikke, det er en god idé at indlede et forhold, når man har sådan en relation. Der vil altid være en skævhed i relationen: Hun er ikke bare en ven eller en kæreste, men din træner.
Det er også vigtigt at tænke på, at hvis man arbejder som træner, lærer eller lignende, så er man formentlig en person, som brænder for at hjælpe og udvikle andre mennesker – og den hjælp, omsorg og opmærksomhed kan man nemt komme til at opleve som gengældt forelskelse, uden at det er det.
Det, du forelsker dig i
Det leder mig til min sidste overvejelse. For hvad gør man så, hvis man er forelsket i en, hvor det bare ikke du’r? Måske på grund af aldersforskellen, trænerrelationen eller noget helt andet?
Jeg tror, det er godt at tænke over, hvad det er, du har forelsket dig i. Jeg tror nemlig, at det jeg lige nævnte, tit kan være noget, man forelsker sig i. Du har måske mødt et menneske, der hjælper dig. En, der viser dig interesse, omsorg og positiv opmærksomhed. Det gør en god træner eller en god lærer eller en god [indsæt selv]. Og det gør en god kæreste også. Så der er nogle ligheder. Det kan også være, at du og din træner har samme interesser, samme humor, samme syn på livet og tilværelsen, på politik eller alt muligt andet.
Tænk over, hvad det er, din træner gør, eller siger, eller er, som starter de varme følelser indeni. Måske er der andre relationer, hvor du oplever det samme? Eller måske er du bare blevet opmærksom på, hvad det er, du er interesseret i, når du forelsker dig. Det er en god læring.
Flere input
Måske kan du også finde trøst og hjælp i at læse lidt generelt om ulykkelige forelskelser.
I nogle af vores artikler kan du finde input til at undersøge mere om, hvad du kan lære af at være forelsket:
Jeg er forelsket! – Eller er jeg?
Slå koldt vand i blodet
Jeg håber, du kan bruge mine overvejelser til noget godt.
Mvh Benny
