Kære Tvivler!
Det kan være rigtig svært at råde dig, til hvad du/I skal gøre, når jeg ikke kender mere til jeres situation end de få linjer, du har skrevet. Jeg vil gerne skrive lidt om, hvad jeg tænker, og så kan du/I bruge det, til hvad I vil.
Når jeg læser dit indlæg og dine spørgsmål, oplever jeg dig som en, der tænker meget over tingene, og som tager dit forhold til din stedsøster alvorligt. Dejligt at læse at I holder meget af hinanden. Det lyder som kærlighed. Kærlighed mellem to mennesker er fantastisk. Men der er noget, der gør, at I synes, I har sat jer selv i en svær situation. Jeg tænker, det kan være noget med, hvad resten af familien vil tænke.
Bliv afklaret med, hvad I selv ønsker
Jeg tror, det er meget vigtigt, at du og din stedsøster får talt tingene godt igennem. Hvis I er enige om, at jeres forhold er sådan, at I gerne vil fortsætte, så tænker jeg, at I må lade kærligheden sejre og stå ved jeres kærlighed. Hvis I vælger det, tror jeg, det er vigtigt, at I sætter jer ned sammen med jeres forældre, evt. en af gangen og fortæller om jeres bekymringer og om jeres kærlighed til hinanden.
Et liv i det skjulte er ikke holdbart i længden
Den anden mulighed – at I bliver ved med at have et kærlighedsforhold uden at sige det til familien – tror jeg ikke er holdbar, da det vil betyde, at I skal leve et skjult liv og indimellem blive nødt til at undlade at sige sandheden. Det, tror jeg, vil tære alt for meget på jer, og den tanke bryder jeg mig ikke om. Jeg tror, vi mennesker er født til at leve et liv, hvor vi kan være os selv og stå ved det, vi gør. Indimellem er vi nødt til at indgå kompromiser, men i jeres situation oplever jeg, at I gør vold mod jer selv ved at leve et skjult liv.
Hvad der kan ske ved at fortælle sandheden, er umuligt for mig at svare på, da det er din far og din stedsøsters mors reaktion, du her spørger efter. Alle mennesker er forskellige, og vi reagerer forskelligt på de samme omstændigheder. Det, der gør forskellen, er vores personlighed og alle de ting, vi gennem vores liv har oplevet. Måske har I en forestilling om, hvad de vil sige. Ofte ved børn, hvad forældrene vil sige, men sommetider bliver vi overrasket over en reaktion. Jeg håber, de vil tage godt imod jeres kærlighed, hvis det er det, I vælger.
Kærlig hilsen
Jens Ole Clausen