Flere måneder siden mine forældre blev skilt – hvorfor er jeg så ked af det nu?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg er en pige på 16 år. I vinterferien fik jeg at vide, at mine forældre skulle skilles. Jeg havde slet ikke set det komme, og min reaktion var bare kold, og jeg lukkede alle ude. Jeg arbejdede så meget i dagene efter, at jeg slet ikke fik ro til at tænke over det.

Jeg synes egentlig, at jeg har taget det meget pænt. Min mor har fået en ny kæreste (hun havde ham, inden min far og hende skulle skilles), og alle har været så overrasket over, at jeg har virket til at have det helt fint. Jeg har ikke villet snakke med nogen om det; jeg har været fuldstændig kold.

Det er ved at være nogle måneder siden, men nu sidder jeg her og føler mig nærmest helt sårbar, ligemeget hvad folk siger til mig. Kan man godt blive ked af det nu, selvom det er lang tid siden? Synes, det virker lidt mærkeligt, at jeg først får det sådan nu og ikke før. Rigtig meget kan gøre mig ked af det. Især når jeg er alene, har jeg lyst til at græde hele tiden.

Jeg føler, at mine forældre bruger mig mod hinanden. De kan ikke snakke sammen, og jeg får to helt forskellige historier at vide af dem. Det forvirrer mig helt vildt, og jeg kan ikke koncentrere mig mere. Jeg synes, at alt det her ødelægger mig for tiden, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Alle tror, jeg har det fint, og det ville være mærkeligt at sige, jeg ikke er okay. Jeg er også begyndt at få brækfornemmelser, når jeg spiser noget. Jeg føler mig ikke god nok, og det ødelægger mig snart fuldstændigt.

Den eneste, der mærker, at jeg ikke har det godt, er den dreng, jeg har noget kørende med. Han er den eneste, der kan gøre mig glad for tiden. Men jeg føler mig så dum, når jeg skal snakke om mine problemer.
Hvad kan jeg gøre for at åbne mig mere?

Jeg håber, I kan hjælpe mig med, hvordan jeg får det bedre. Jeg skal flytte hjemmefra om to måneder, så det ville være rart at kunne begynde på en frisk uden et halvknækket hjerte! 

Skilsmissebarn, 16 år

SVAR:

Kære skilsmissebarn på 16 år

Hvor er det klogt af dig at skrive. Her i brevkassen er der plads til at skrive om præcis det, du sidder med. Jeg har læst dit brev og vil gerne give dig nogle tanker tilbage.

Et knækket hjerte

Allerførst vil jeg sige, at det lyder, som om du fik et chok, da dine forældre i vinterferien fortalte dig, at de skulle skilles. Sikke en meddelelse. Du havde slet ikke set det komme. Noget gik i stykker for dig. Ikke kun i det ydre. Også inden i dig. Dit hjerte knækkede. Helt forståeligt, at du blev såret.

Forskellige reaktioner i chok

Når mennesker får et chok, er det meget forskelligt, hvordan vi reagerer. Din måde at reagere på er fuldstændig normal. Du lukkede alle ude. Du blev kold. Andre reagerer med at blive rasende, vrede, skrige, gå deres vej, græde, gå helt i stå, lade som ingenting. Du passede på dig selv ved at lukke af. Du undlod at snakke med nogen. Du arbejdede, så du ikke fik tid til at tænke over det. Det var en måde at beskytte dig selv på.

At mærke sig selv

Du fortæller, at du nu er meget sårbar. Du bliver let ked af det. Du græder og synes, at det især er svært at være dig, når du er alene.
Du er helt normal i din måde at reagere på. Det lyder, som om du er i fuld gang med at mærke, hvad bruddet mellem dine forældre har gjort ved dig. Det kan være meget smertefuldt at mærke sig selv. Det gør ondt. Samtidig vil jeg gerne sige til dig, at du er i gang med noget meget sundt. Ved at få tingene frem i lyset giver det mulighed for, at du kan få nogle af dine tanker og følelser ud, både om skilsmissen og det at være dig i det. At mærke de følelser og fortælle om dem kan være en stor lettelse.

Dig som hovedperson

Når forældre bliver skilt, er der flere hovedpersoner end din mor og far. Du er også en hovedperson. Skilsmissen har også gjort noget ved dig. Lige nu følges jeg med dig som hovedperson. Du må gerne få et billede af, at du er sammen med mig lige nu. Selvom andre tror, du har det fint, så har jeg hørt sandheden fra dig selv: Du har det rigtig svært lige nu.

Din kloge krop

Ja, jeg har lyst til at fortælle dig, at du har en klog krop. Vores krop kan hjælpe med at fortælle, at det er svært at være mig lige nu. Nogle får ondt i maven, andre får hovedpine. Du har brækfornemmelse. Giver det mening, at du er ved at brække dig over, hvor svært det er? Giver det mening, at hvis maven havde en stemme, kunne den finde på at råbe: “HJÆLP!”?

Læg ansvaret fra dig

Du skriver, at du føler dig dum og ikke god nok. Jeg ved ikke, hvor disse tanker kommer fra, men rigtig mange børn tror, det er deres skyld, at mor og far er blevet skilt. Men det er 100% forældrenes ansvar, at de er gået fra hinanden. Det er altid de voksnes ansvar – aldrig børnenes. Måske kan det lette lidt på din følelse af ikke at være god nok, hvis du kan holde fast i den tanke.

At sidde i klemme

Ud over smerten over, at dine forældre er blevet skilt, er der flere ting, som fylder. Dine forældre kan ikke snakke sammen. Du lyder til at sidde i klemme. Og det gør ondt.
Vil det være en mulighed, at du skriver et brev til dem og fortæller, at du sidder i klemme, når de fortæller om hinanden til dig, og det er rigtig svært for dig? Er der en voksen, du har tillid til, som kan hjælpe dig med at formulere det, du har brug for at sige til dem, hvis det er svært for dig at gøre det alene?

Din mors nye kæreste

Ikke nok med at dine forældre er gået fra hinanden; din mor havde allerede en ny kæreste, inden de skulle skilles. Har det også været endnu et chok for dig? Hvis du oplever det som endnu et chok, er det helt normalt. Hvis du desuden er træt af din mors nye kæreste, er det også normalt. Det kan tage lang tid at acceptere en ny mand sammen med din mor.
Måske kan du få lidt hjælp ved at læse dette svar til et andet skilsmissebarn: Er så sur på far – hvad gør jeg med kontakten? Du kan også finde flere svar og artikler i vores tema Når mor og far skilles.

Tilkald vennerne

Jeg lægger mærke til, at der er en dreng, du er ærlig overfor. Han kan gøre dig glad. Er der andre venner eller veninder, som du helt konkret kan spørge om at følges med dig ved at lytte til dig? Sig til dem, at de ikke behøver komme med gode råd og løsninger. I første omgang kunne det være en mulighed blot at finde en at snakke med.
Er der nogle voksne mennesker omkring dig, som du har tillid til? En lærer? En moster? En nabo? Andre? Prøv at overveje, hvem det kunne være. Når du spørger andre om hjælp, giver det mulighed for, at du ikke føler dig så ensom i det, som du står i lige nu.
Du kan også kigge på siden Ressourcer, hvor du kan finde en liste over rådgivere, hvis du har brug for at tale med en professionel.

Du fortjener at komme godt videre. Men for at komme det, er det vigtigt, du tager dig af dig selv ved at være ærlig om, at det lige nu er svært at være dig. Du er meget velkommen til at vende tilbage, hvis du har brug for det.

Mange hilsner
Hanne

Annoncer