Hej ‘Den ensomme’
Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Gode overvejelser om ensomhed
Jeg synes, det er rigtig mange gode overvejelser, du har om din situation og din følelse af ensomhed. Jeg er ikke sikker på, at mange på din alder kan udtrykke det så klart på skrift, som du lige har gjort her. I mine øjne har du fat i mange væsentlige ting. I virkeligheden, synes jeg, det virker til, at du faktisk selv har svaret på dit spørgsmål. Måske skal du bare have et lille skub til at lytte til dit svar. Det vil jeg prøve, om jeg kan give dig.
Om at være udadvendt og indadvendt
Du beskriver dig selv om en meget udadvendt fyr, der kender rigtig mange og er meget populær. På trods af det føler du dig ind imellem ensom. Det har du svært ved at forstå.
Lad mig starte med at sige lidt generelt om det at være ‘udadvendt’ og ‘indadvendt’. Det bliver også nogle gange kaldt at være ekstrovert og introvert. Vi er forskellige som mennesker og nogle er i udpræget grad udadvendte, måske som dig, og andre er i udpræget grad indadvendte. Og så er der jo alle dem, som er et eller andet sted midt imellem.
Det at være udadvendt eller indadvendt er ikke forbundet med en værdi. Det ene er ikke bedre end det andet. Det er bare forskelligt. Det kan nogle gange være sådan, at en meget indadvendt kan have svært ved at forstå en udadvendt og modsat. Der kan nogle gange ses en tendens til, at sådanne to kan blive uvenner med hinanden, fordi de ikke forstår hinandens måde at opfatte verden på. De synes, deres egen måde er den rigtige og den andens er forkert. Sådan hænger det ikke sammen i mine øjne. Det er blot to forskellige personligheder. Begge er lige gode og har hver deres fordele og ulemper.
En indadvendt kan til tider føles lidt utilnærmelig og kan nogle gange være svær at få kontakt med. Modsat kan en indadvendt være en rigtig god ven, når man først bliver det, fordi indadvendte har roen til at være sammen med bare én og etablere et dybt og nært venskab. En udadvendt har til gengæld som oftest en meget stor kontaktflade og kender rigtig mange. Til gengæld kan meget udadvendte nogle gange have svært ved at etablere meget nære venskaber, fordi de har gang i så mange ting og kender så mange.
Giv din indadvendte side mere plads i dit liv
Jeg tror, vi alle har både noget udadvendt og noget indadvendt i os. Fordelingen er bare lidt forskellig. Når jeg læser det, du skriver, får jeg en fornemmelse af, at du lever meget i det udadvendte. Der er mange fordele ved din udadvendthed. Du kender rigtig mange, du er populær, dine venner synes du er sjov osv. Det føles alt sammen rigtig fedt. Det bliver din udadvendte del glad for. Måske kan man beskrive det, du mærker, med ensomheden på denne måde: Når du er meget udadvendt, kommer du måske til at glemme din anden side ‘indadvendtheden’ lidt. Du glemmer lidt den del af din personlighed, som gerne vil det nære venskab og knytte rigtig nære bånd til en eller få gode venner. Der er ligesom ikke rigtig plads til ‘indadvendtheden’ i dit liv. Den bliver skubbet lidt ud i et hjørne og bliver lidt ensom der, fordi den ikke rigtig får lov at komme til.
Hvordan åbner man sig for andre?
Du fortæller, at du havde en kæreste, inden du kom på efterskole. Hende ville du gerne have åbnet dig noget mere for, men det synes du ikke rigtig kunne lykkes for dig. Nu er du så bekymret for, at det samme kunne ske igen, hvis du får en ny kæreste. Hvad stiller du op med det?
Måske skal du forsøge, om du engang i mellem kan standse den ‘udadvendte’ lidt og lytte til den ‘indadvendte’. Måske skal du ind imellem lige trække i bremsen og sige til dig selv, at du skal have lidt ro på. Den indadvendte har brug for ro, før den kan komme til orde. Inden den kan lukke sig op og fortælle om de sårbare ting i dit liv, har den brug for at mærke, at der er tryghed og tillid. Den følelse udvikler sig bedst, når tingene ikke går alt for stærkt. Giver det mening?
Det kan kræve mod og øvelse at åbne sig, hvis man ikke plejer at gøre det
Jeg tænker også, at hvis det er sådan, at din indadvendte del ikke så tit kommer til orde, så har den brug for at øve sig. Den kan ikke bare lige fortælle en hel masse og åbne sig op. Den skal lige have lov til at vende sig til, at du nu faktisk giver den lov, at du giver den lidt ro, så den kan komme til. Forstår du, hvor jeg vil hen?
Som sagt i starten, mener jeg, at du selv har løsningen på dit spørgsmål. Jeg tænker, at det lige præcis er ved at åbne sig for andre, at man kan etablere nære venskaber. Der er du inde på det helt rigtige. Derfor er det der, du må starte.
Min opfordring til dig er derfor, at du skal prøve, om du ind imellem kan skrue lidt ned for det skøre og fjollede og i stedet forsøge at interessere dig mere konkret for et enkelt menneske frem for alle på en gang. Det er i mødet og samtalen med det enkelte menneske roen kan komme og give dig trygheden til selv at åbne dig op. Hvis du spørger interesseret ind i andres liv og har roen til at høre om deres liv, så vil der også være nogle, som giver sig til at spørge dig, så du kan få lejlighed til at fortælle om, hvordan du har det og at det ikke altid er let at være dig. Jeg tror, det kunne være et godt sted for dig at have din opmærksomhed.
Og et lille hint: Måske er dem, som er mindre udadvendte end dig nemmere at blive nære venner med, end dem, som er lige så udadvendte som dig.
Jeg håber, du kunne følge mig i mine tanker og at det her giver mening for dig. Jeg vil ønske for dig, at du finder roen og finder ind i nogle nære venskaber. Husk at det tager tid at opbygge gode venskaber. Igen: Det handler om at få ro på.
De bedste hilsner fra Benny
