Brunligt udflåd midt i cyklus og lugt - kan det være alvorligt?

Vis spørgsmål

 

Hej

 

 

Jeg håber, I kan hjælpe mig, da jeg er en meget bekymret pige på 20 år.

 

Jeg har i halvanden måneds tid oplevet at få brunligt udflåd midt i min præventionsmåned (altså IKKE lige efter menstruationen). Derudover har jeg oplevet, at jeg har lugtet "lidt dårligt" forneden.

Jeg har i dag fået meget kraftig udflåd og følelsen af at have tisset i bukserne. Det viste sig igen at være lysebrunt / en smule gult i farven.

Jeg er på p-piller og har været det et halvt år. Selvom jeg er på p-piller, skal det lige siges, at jeg aldrig har haft sex og derfor stadig er jomfru.

Jeg er derfor lidt bange for, om det kan skyldes noget alvorligt? Jeg ved jo stensikkert, at jeg ikke har hverken sexsygdomme eller er gravid.

(Jeg har modtaget vaccinen mod livmoderhalskræft).

 

Håber I vil svare mig.
Bedste hilsner

Emilie 

 

SVAR:

Kære Emilie

Du skriver, at du oplever brunligt og nogle gange også ildelugtende udflåd midt i din præventionsmåned. Det passer med det tidspunkt, hvor du ville have haft ægløsning, hvis du ikke tog p-piller. Jeg tænker lidt på, om udflådet kan skyldes, at p-pillerne ikke er stærke nok, og du dermed alligevel får ægløsning? Flere kvinder oplever nemlig pletblødning i forbindelse med ægløsningen. Jeg vil derfor forslå dig at tale med din egen læge og diskutere, om du bør prøve nogle andre p-piller.

Når udflåd lugter, skal man altid overveje en infektion. Det kan din læge også undersøge, ved enten selv at undersøge udflådet eller sende det videre til undersøgelse i et laboratorium.

Jeg tror bestemt ikke, at du fejler noget alvorligt. Livmoderhalskræft ser man ikke hos jomfruer.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig videre, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.

Kærlig hilsen
Else

Annoncer