20 år og forelsket i veninde. Kan jeg sige det?

Hej

Jeg er en dreng på 20 år. Jeg er gået hen og blevet forelsket i min bedste veninde. Hun kender mig bedre end nogen anden. Jeg har fortalt hende alt, hvad jeg har oplevet - både på godt og ondt. Hun er den, jeg har søgt råd hos, når jeg har haft problemer med andre piger eller lignende. Vi har kendt hinanden siden de små klasser i folkeskolen og igennem min bedste ven, som også er rigtig tæt med hende, men ikke på samme måde som jeg.

Henover de seneste par uger har vi snakket og sendt billeder (snapchat) til hinanden dagligt, og set hinanden om weekenderne. Jeg vil gøre alt for hende og vil være der, når hun er ked af det, og når hun er glad. Hun kan redde hele min dag, ved at vi snakker sammen. Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle sige noget eller hentyde det til hende, men jeg har virkelig ingen anelse om, hvordan hun ville tage det.

Vores venskab er meget tæt, hun er meget nærgående og vi tirrer hinanden rigtig meget. Problemer er bare, at disse signaler ville gøre det klart for mig, hvis ikke hun var en af drengene.
Hun har selv sagt det flere gange, at hun bedre kan med drenge, og at mange tror, hun er kærester med sine venner, fordi hun omgås dem, som hun nu gør.

Dette kan godt lyde som, at hun er en pige, der er løs på tråden - hvilket hun langt fra er. Jeg ved, og hun har selv fortalt mig, at hun kun har kysset en enkelt gang med en dreng fra folkeskolen.
Det gør, at jeg har endnu mere lyst til hende!

Ingen af os har haft en kæreste før, da vi begge er meget dårlige til at vise og fortælle, hvad vi føler. Det er ikke ensbetydende med, at hun ikke har fået tilbuddet. Drengene står i kø for at få hende... Dog sagde hun til mig forleden, at hvis hun skulle have en kæreste, skulle det være ligesom hendes bedste ven - hvilket gjorde, at jeg faldt endnu mere for hende.

Dog har hun et crush på en anden, men siger at hun ikke vil gøre mere ud af det, og at han bare er sød.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hende. Hver evig eneste sang får mig til at tænke på hende og giver mig endnu mere ondt i maven. Jeg drømmer om hende, og vågner ved at tænke på hende. Alt dette, ville jeg så gerne fortælle hende, men jeg vil ikke miste hende som ven. Hun betyder alt for mig. Jeg vil hellere holde det inde og vente på, at det går over. Men jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ikke kan holde det inde i mig, uden at det fortærer mig!
Jeg skal rejse til udlandet her til Januar i 4 måneder, hvilket gør, at jeg ville have det endnu værre, hvis ikke jeg på en måde får det afklaret.

Derfor ville jeg høre, om I har et bud på, hvad jeg skal gøre?

B, 20 år