17 år og har aldrig haft en kæreste – hvad skal jeg gøre?

Hej Adam og Eva.

Jeg er en dreng på 17 år. Jeg ser godt ud, jeg er god i skolen, jeg har succes med mine fritidsinteresser, jeg har mange gode venner og veninder, men alligevel har jeg aldrig haft en kæreste.

Det er noget, der går mig rigtig meget på, og noget jeg går og irriterer mig over stort set hver dag. Jeg har været forholdsvis sent ude med at kigge efter piger og havde for lidt over et år siden noget kørende med en pige, jeg var meget forelsket i, som ganske enkelt ikke fungerede, fordi jeg traf nogle forkerte beslutninger, som jeg ikke var erfaren nok til at vide dengang.

Nu har jeg siden bruddet dengang gået og ledt efter den kærlighed, jeg følte dengang. Derfor er det gået fra at være en fantastisk ting at prøve at få en kæreste til at være noget, der virkelig går mig på, og dermed bliver det en negativ faktor i mit liv.

Jeg er klar over, at jeg er kræsen, når det kommer til piger, men selv når jeg møder en pige, der har alle de ting, jeg søger, mærker jeg ikke den forelskelse, som jeg gjorde dengang.

Derfor er jeg virkelig i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Jeg ved, det vil komme til at gå mig mere og mere på, jo ældre jeg bliver, og jeg bliver derfor nødt til at finde en løsning på problemet, da jeg kan mærke, at det begynder at gå ud over mange af de andre gode ting i mit liv.

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg ikke møder nok piger i mit liv, eller om jeg bare leder efter noget, der ikke findes.

Håber virkelig, I vil hjælpe mig med at løse problemet.

PS. Da jeg skrev dette, havde jeg ikke mødt den pige, som jeg har mødt nu. Jeg har mødt denne pige til teoriundervisning og senere i byen, og efter jeg har snakket med hende i byen, har jeg ikke kunnet få mine tanker væk fra hende og føler derfor, jeg har fundet en, jeg kunne blive forelsket i. Problemet er bare, at vi under teoriforløbet ikke har snakket med hinanden, og da jeg også er en meget genert dreng, har jeg svært ved bare pludselig at begynde at snakke med hende. Samtidig har jeg pludselig følelsen af frygt over, at det ikke skulle lykkedes, da jeg føler, det er en chance, jeg kun får meget sjældent, og det derfor kan gøre, at jeg ikke kan give hende det bedst mulige indtryk, selvom det er det, jeg gerne vil.

Jeg er rigtig bange for at ende i en depression, hvis det her ikke lykkes, for jeg føler, at jeg mister en vigtig tid i mit liv, når jeg ikke har en ungdomskæreste. Og jeg er bange for ikke at kunne tilgive mig selv, hvis det ikke lykkes.

På forhånd tak!

H, 17 år