Kære ”A”
Tak for dit brev. Først har jeg lyst til at sige, at det er rigtig godt, at du skriver til Adam&Eva og fortæller om dine følelser, for det du oplever, med at være forelsket i din lærer, er der flere elever, der har oplevet.
En håbløs forelskelse
Jeg er godt klar over, at det at blive forelsket i sin lærer kan komme til at fylde rigtig meget, fordi man som regel ser sin lærer hver dag. Der kan være flere årsager til, at man bliver forelsket i sin lærer, men som du selv skriver, så er det ikke realistisk at tro, at du nogensinde får en chance med ham. For det første er han ældre end dig og har kone og børn. Og for det andet er det strafbart for en lærer at have et kærlighedsforhold til sine elever, han vil blive fyret, hvis han blev kæreste med dig.
Hvad er det, du savner, som din lærer giver dig?
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du, til trods for at du elsker ham højt, alligevel ikke selv tror på, at du vil kunne elske ham eller kunne lide ham ”på den måde” ( altså som en kæreste). Jeg tror, du har fat på noget rigtig vigtigt her, idet jeg tænker, at din forelskelse til din lærer måske ikke så meget handler om, at du søger efter en voksen kæreste, men nærmere en tryg person, der holder af dig, en som ser hvem du er og som forstår dig, en der er sød, hyggelig, en god ven osv.
Opgiv håbet og bliv fri
Mit bedste råd til dig er at opgive håbet, hvis du gerne vil slippe ud af den plagsomme følelse, du har lige nu. Du må opgive, at det bliver ham. Det er det bedste, du kan gøre for dig selv.
Fortæl dig selv, at det ikke er muligt, fordi han er alt for gammel, har familier og sandsynligvis ikke er forelsket i dig, da lærere normalt ikke forelsker sig i deres elever. Det betyder ikke, at lærere ikke kommer til at holde af deres elever, for det gør de ofte. Men det handler ikke om kærlighed, men om at man som lærer brænder for at det må gå godt for ens elever og at de skal have det godt, at de skal lære noget om livet, konfliktløsning, venskaber, om læsning, matematik, engelsk osv.
Råd til hvad du selv kan gøre
En anden rådgiver har her på sitet givet en rigtig god metode, du måske kan bruge for at komme ud af din forelskelse. Kort sagt handler metoden om at skrive to lister på et stykke papir med overskrifterne: ”Derfor bliver det aldrig os” og ”Dette gjorde jeg, for at holde liv i mit håb”. De to lister skal man læse ofte, gerne dagligt, så man hele tiden bliver mindet om sin beslutning om at opgive håbet.
Jeg har valgt at vise dig et uddrag af svaret: ”Ulykkelig forelsket i min lærer - hvad gør jeg?”:
”Det starter med, at du tager en beslutning om, at du vil. Du skal beslutte, at du vil begynde at slippe ham. Det næste du kan gøre er, at du laver dig to lister på et stykke papir med overskrifterne: ”Derfor bliver det aldrig os” og ”Dette gjorde jeg, for at holde liv i mit håb”.
Under den første overskrift lister du alle de argumenter, du kan komme i tanker om, for at det ikke bliver jer. Du kan lægge listen et sted på dit værelse, hvor du kan tage den frem og tilføje nogle argumenter, når du kommer i tanker om dem.
Hver aften skal du tage denne liste frem og læse alle argumenterne igennem, så du bliver mindet om dem. Når du kommer til at tænke på ham, skal du prøve at huske disse argumenter og sige dem til dig selv, så du minder dig selv om, hvorfor det ikke går.
Under den anden overskrift skriver du, hvilke ting du har gjort, for at holde liv i din drøm. Var der nogle særlige steder, du gik hen, for at få et glimt af ham på bestemte tidspunkter? Var der noget du særligt gjorde overfor ham i klassen og som du ikke gjorde overfor de andre mandlige lærere?
Skriv alt ned, som du kan komme i tanker om. Denne liste skal minde dig om alle de ting, du tidligere gjorde og som du nu skal holde op med. Hver gang du kommer i tanker om noget, som hører hjemme på listen, så skriv det på. Tag også denne liste frem hver aften og mind dig selv om, hvad det er, du ikke mere skal gøre”.
Læs evt. hele svaret her: Ulykkelig forelsket i min lærer - hvad gør jeg?
Jeg håber, du tager beslutningen om at give slip på din ulykkelige forelskelse, så du kan begynde at kigge efter nogle drenge på din egen alder, som er mere realistiske og passende for dig.
Tal med en voksen
Jeg synes, det vil være rigtig godt, om du kunne tale med en voksen om din ulykkelige forelskelse. Når man går alene med tingene, kan de let komme til at fylde rigtig meget og det kan være en stor hjælp at dele det med en, man har tillid til. Måske kan du tale med dine forældre, en lærer, en venindes mor eller hvem, du nu kender og er tryg ved.
Kærlig hilsen
Annette Hassingboe
