Kære A
Jeg kan sagtens forstå, at du er bange for at spørge drengen, om I skal være kærester, for hvad hvis nu han siger “Nej”?!
Du må løbe en risiko
Hvis du spørger og får et nej, vil du sikkert komme til at føle dig selv som en fiasko og blive ked af det. Omvendt får du jo aldrig dit ønske opfyldt, hvis ikke du vover pelsen og spørger ham. Så det er en risiko du må løbe, hvis du virkelig gerne vil have ham som kæreste.
Brug tid sammen med ham
Mit bedste forslag til dig er, at du i stedet for at spørge ham, om I skal være kærester, vælger at bruge noget tid og energi på at lave nogle ting/oplevelser sammen med ham. Vis, at du er interesseret i ham ved at snakke til ham (det man kalder smalltalk). Foreslå ting, I kan lave sammen, hyg dig sammen med ham – evt. sammen med nogle andre venner. På den måde kommer I til at lære hinanden rigtig godt at kende. Hvis I skal være kærester, er det netop vigtigt, at I kender hinanden, snakker godt sammen og har det godt i hinandens selskab.
Måske er han ikke interesseret
Det kan være, at han på den måde automastik bliver interesseret i dig, og at det hele går af sig selv. Hvis ikke han efter et stykke tid virker, som om han er kommet tættere på dig, er det enten, fordi han ikke er vild med dig, eller også er det, fordi han slet ikke tænker i disse baner. Så må du gøre op med dig selv, om du vil spørge ham, eller om du vil lade det ligge.
Hvis du vælger at spørge ham, vil jeg anbefale dig, at det sker ansigt til ansigt. Brug ikke SMS, da det så let kan misforstås. Og at du gør det på et tidspunkt, hvor I er alene.
Måske kan du få noget ud af at læse artiklen Slå koldt vand i blodet og svaret 11 år og måske forelsket?
Venlig hilsen
Heidi Simonsen
