Kan jeg blive gravid i "pausen" på P-piller?

Vis spørgsmål

Hej :-) Jeg er 16 år og skal til at begynde på P-piller. Jeg har en kæreste og har kun brugt kondom med ham.

Jeg skal starte på min P-pille på mandag, da det er nemmere for mig at holde styr på (og så husker jeg at bruge kondom i cirka 14 dage). Men mit spørgsmål er så:

Når jeg holder de 7 dages pause, og hvis det kommer regelmæssigt, vil min menstruation slutte en søndag, og jeg tager først pillen mandag AFTEN. Vil jeg så godt kunne have sex mandag eftermiddag, eller skal jeg vente til jeg har taget den "første pille" i den nye omgang?

Ser frem til at høre fra jer!

Caro, 16 år

SVAR:

Kære Caro

Hvis du tager p-pillerne efter anvisningen på pakken, altså nogenlunde samme tidspunkt - for dig om aftenen, og så holder 7 dages pause, så vil du være lige sikkert dækket altid. Læs mere om opstarten af P-piller her: Info om p-piller

HVIS du skulle glemme en pille, tager du den, så snart du kommer i tanke om det, også selvom du skulle komme til at tage to samtidig.

I så tilfælde skal du være meget opmærksom på hvilken uge, du var i, da du glemte pillen, i forhold til sikkerheden. Det står meget nøje på indlægssedlen i pakken med p-piller og du kan også læse mere i denne artikel: Rod med p-pillerne!

vh Ida Secher Rom

Annoncer