Kære E
Noget af det gode ved dig er, at selvom du måske ikke taler med din mor om alt, så er du alligevel interesseret i at høre, hvad andre voksne mener; ellers ville du ikke bruge os på AdamogEva.dk. Så tusind tak for det. Det er fantastisk.
Forældre og følelser
Mange af os, som er rådgivere her på siden, er også forældre, og vi har stået lige præcis i den situation, som du og din mor står i nu. Rigtig mange af os har ikke klaret det særlig godt, fordi vi har følelser i klemme, så snart det handler om vores egne børn (uanset om de er 11 eller 18 år).
Derfor har jeg nu mulighed for at give dig de svar, som jeg ville ønske, jeg havde givet mine egne piger (som er lidt ældre end dig), men som vores følelser forhindrede, fordi vi blev revet med og ikke ville/kunne lytte ordentligt til hinanden.
Som mor elsker man sit barn ufatteligt højt, og man ønsker at kunne gøre livet så let som muligt for sin teenager: Bare hun aldrig kommer galt afsted, får sit hjerte knust eller kommer i kontakt med mennesker, som gør hende ondt.
Tillid er guld
Det kan vi desværre ikke forhindre, selvom vi prøver alt hvad vi kan, og nogle gange kan det for jer (dig) virke, som om vi putter seler på, sætter for mange grænser og er urimelige. Den bedste måde at undgå det er ved at have uendelig stor tillid til hinanden, fortælle hinanden så meget som muligt og holde en tæt kontakt til hinanden.
Det kan være, at dine forældre kender dine venner godt. At de kommer hjemme hos jer tit, og at I ofte taler sammen om, hvad du laver med dem. Dine forældre skal så have lov til også at sige det højt, hvis der er noget, de bekymrer sig om. Og du skal lytte. Du tænker helt sikkert nogle gange: Hold da op, hvor er I tossede. Det der er da ikke farligt, hvorfor hidser I jer op?
Det der sker inde i hovedet på os voksne, er en kombination af, at vi har erfaring med noget (hvad skete der, dengang vi selv var unge) og så er der noget nyt og fremmed, som vi slet ikke kender ordentligt til (sociale medier, grænser der er helt fjernet, rusmidler som er nye og meget farlige osv.) Den cocktail gør, at vi voksne bekymrer os meget.
Fortæl dine forældre om dit teenageliv
Når I taler sammen derhjemme – også når du ikke skal have lov til noget – men bare til hverdag, hvor du fortæller om, hvad der skete til den og den fest, eller hvad pigerne og drengene siger om og til hinanden, kan det hjælpe dine forældre til at lære din verden at kende. Giv dem lov til at blive forskrækkede og stille spørgsmål, men lad være med at føle dig angrebet, bare fordi de bliver chokerede over, hvad der sker blandt teenagere.
De skal lære at være teenageforældre. De skal lære, at du træffer flere og flere beslutninger selv. Du kan berolige dem ved at fortælle, hvorfor du træffer de beslutninger, hvordan du er kommet frem til beslutningen, og hvilke overvejelser du gjorde. Det får dem til at forstå, at du har tænkt dig om og faktisk er en rigtig fornuftig ung pige, som ikke bare suser derudaf uden omtanke, fordi du tror, at du er udødelig.
Hvorfor forældre bekymrer sig
Hvis du ikke fortæller om din hverdag, er det kun alle skrækhistorierne i tv og på nettet, de hører. De handler altid om piger, der er blevet forladt i byen af veninderne, og derfor tog en taxa hjem og endte med at blive voldtaget. Pigen der fik noget puttet i sin drink og derfor blev voldtaget. Pigen der gik alene hjem langs med skinnerne og blev kørt ned af et tog. Pigen der prøvede en pille, som viste sig at indeholde rottegift og derfor døde. Derfor er vi voksne så bange, hver gang vores teenager forlader vores hus eller er alene hjemme og holder fest. Vi tænker på alle skrækhistorierne.
Men hvis vi kender vores teenagers venner; hvis vi ved, vi kan stole på, at de altid følges ad i en gruppe, når de er i byen, og når de skal hjem, og at de har hørt efter, når vi har talt om de ting, der bekymrer os, og hvorfor de bekymrer os, så bliver det meget lettere for både voksne og teenagere. Så kan vi bedre slappe af.
Løgn ødelægger al tillid
Du må ikke lyve; det ødelægger al tillid, og I skal starte helt fra begyndelsen igen. Løgn er noget af det værste. Om man lyver for at beskytte den anden eller for at få lov til noget, er ligegyldigt. Det er ødelæggende og tager meget lang tid at komme over igen.
Næste gang du skal have lov til noget, som du har en fornemmelse af, din mor vil sige nej til, så begynd at tale med hende i god tid. Fortæl hende alle de detaljer om arrangementet, som du kender til. Sørg for at du selv ved så meget som muligt om det, så du kan svare på alle hendes modspørgsmål. Og så skal du fortælle hende om alle de gode ting, som du helt sikkert har lært hjemmefra: – Ja mor, jeg lover vi går sammen, ingen efterlades. Jeg tager ikke min drink igen, hvis jeg har været ude at danse; jeg ringer efter jer, når vi skal hjem osv. Vis hende, at du ved, hvordan du passer på dig selv, og så overhold det.
Vis, at du er til at stole på
Vis dine forældre, at du er til at stole på; at du HAR lært, hvordan du skal passe godt på dig selv, så de ikke behøver at holde dig hjemme eller tage med dig i byen. Vis dem det igen og igen, så de får mere erfaring med, at du er blevet en fornuftig teenager, fremfor at de hele tiden er usikre på, om du har sagt sandheden. Når de er i tvivl, om de kan stole på dig eller dem du omgås, så strammer de hellere selen og siger mere nej end ja for at passe på dig.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på, hvad der sker inde i de bekymrede voksnes hoveder (og hjerter), og at du kan finde din vej frem til et godt og tillidsfuldt voksent forhold sammen med dine forældre. Du kan måske vise din mor det her svar, og så kan I tage en snak om, hvilket forhold I gerne vil have til hinanden, og hvad I begge kan gøre for at nå dertil.
I kan også læse og snakke om et svar til en anden pige, som er lidt ældre end dig men også bakser med forholdet til sine forældre: Overfølsomme forældre – hvordan få plads til at være mig selv?
“Flyv lille fugl – og stræk dine vinger – gør dine egne erfaringer, men husk på hvad vi lærte dig hjemmefra”.
Kæmpe kram fra
“Mor”-Anja