Hej C
Sæd er generelt klistret, men der kan selvfølgelig være forskel på, hvor tykt og elastisk det er. Jeg synes ikke, at det, du beskriver, lyder usædvanligt eller unormalt.
Man kan ikke med sikkerhed sige, at der er sammenhæng mellem, hvor tyk sæden er og hvor mange sædceller, der er i sæden. Hvis man vil vurdere sædkvaliteten, skal man blandt andet undersøge, hvor mange sædceller der er pr. milliliter. Men det er kun noget, man gør, hvis man skal finde ud af, om man er i stand til at få børn eller ej.
Mvh Boje