Hej!
Det, at du har fået hår omkring penis og pung viser, at din ene testikel producerer rigeligt mandligt kønshormon, og mænd kan sagtens undvære en testikel og nøjes med én - det er der rigtig mange, der lever helt fint med!
At du ikke oplever, at der kommer sæd ud, når du onanerer, tror jeg ikke skyldes, at du kun har én testikel. En forklaring kunne være, at du fx ikke "gør det længe nok" til at du får udløsning. Altså: Der kommer ikke nødvendigvis sæd ud af penis, blot fordi man rører ved den - det er først efter noget tid, der opnås udløsning, og det kan være, du ikke er nået dertil?
Jeg håber, mit svar hjælper dig på vej. Ellers er du velkommen til at skrive igen, og du kan også tale med din læge om det.
Andreas