Hvad kan jeg gøre for at få et bedre parforhold?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg er en ung kvinde på 21, som har nogle problemer med min kæreste.

Vi har været sammen i tre år, og jeg har aldrig før haft så seriøst et forhold.

Jeg har heller aldrig været så forelsket i mit liv.

Jeg har haft svært ved at stole på mænd. Min far var ikke en god mand, hverken for hans børn eller min mor, og jeg har aldrig mødt en dreng/mand hvor jeg har følt, at han har bekymret sig oprigtigt for mig – før jeg mødte min kæreste. Han har lært mig så meget – vi har grint og grædt sammen og kan være os selv med hinanden.

Efter jeg mødte ham, er jeg endelig begyndt at hvile i mig selv.

Vi bor sammen, og jeg er ikke i tvivl om, at han også elsker mig.

For to år siden opdagede jeg, at han havde en affære med en ung kvinde fra hans studie. På det tidspunkt var vores forhold ikke så godt. Jeg havde et arbejde, der krævede meget af min tid, og han havde fået en operation, så han lå med forbindinger og havde svært ved at bevæge sig og komme ud af døren.

Med tiden fandt jeg ud af, at han havde løjet og dummet sig mere, end jeg anede. Hele min verden brød fuldstændig sammen. Dog elskede jeg ham for højt til at gå fra ham.

I dag går han stadig i klasse med hende, og lige som jeg troede, at jeg havde accepteret fortiden, er de nu blevet sat i gruppe sammen, hvor de arbejder tæt med hinanden, og der er jo også julefrokoster, fredagsbarer og fester, der vist skal passes (han plejer ikke at kontakte mig, når han er ude ). Han fortæller ikke om de dage, hvor hun har været tilstede, medmindre jeg spørger – og det udvikler sig tit til et skænderi.

Han er i øjeblikket en presset mand. Han arbejder hårdt og studerer det meste af tiden samtidig med, at han skal passe sine venner, familie og mig.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at de skal så meget som at være i rum sammen, kigge hinanden i øjnene når de taler - eller grine. Det går mig virkelig på, for i min verden er hun min fjende, og jeg kan ikke se nogen, jeg holder af, være i nærheden af hende.

Han har mange gange forsikret mig om, at jeg skal slappe af og stole på ham. Han siger, at han har ændret sig meget, efter det der skete for to år siden, og det tror jeg på – for jeg kan tydeligt se det. Han har rykket sig meget.

Det har nu udviklet sig til at jeg stort set hver dag tænker over det. Min kæreste og jeg skændes så tit om det nu, at vi har luftet tanker om at flytte fra hinanden eller gå fra hinanden helt. Han kan ikke holde ud at føle sig som en utro idiot og som en skurk, hver gang jeg bringer det op, og han kan ikke klare den dårlige samvittighed, når den er der så tit.

Han kan ikke holde ud, at den anden kvinde skal fylde så meget i min verden, og at jeg vil vide, hvad han laver i hendes selskab. Især fordi det for ham er et tegn på, at jeg ikke stoler på ham.

Det ved jeg faktisk heller ikke, om jeg gør, når det kommer til hende – for hende stoler jeg hvert fald ikke på – og min kæreste er en meget social og glad person, der gerne vil have, at alle føler sig inkluderet. Jeg elsker ham stadig af hele hjertet, men jeg kan ikke holde ud, at han er så tavs om denne her situation. Og jeg kan ikke holde ud, at han bagatelliserer noget, som betyder så meget for mig ved ikke at kontakte mig, når han er til fest med hende eller studerer med hende.

Mit spørgsmål er nok: Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen? Er mine krav til ham for høje? 

Anonym, 21 år

SVAR:

Kære unge kvinde

Du spørger, om dine krav til din kæreste, som har haft en affære med en anden, er for høje. Du beskriver din kærlighed, din overbærenhed, din jalousi, jeres skænderier og din tvivl på jeres forhold. Jeg gætter på, dine reaktioner handler om, at du har forventninger til, at jeres parforhold er for to, og kun for to. Det er ret sundt, synes jeg. Jeg tror ikke på åbne ægteskabelige forhold, hvor der plads til flere partnere. Hvis du spørger, om du må have høje krav om troskab, vil jeg sige ja. Men hvis du spørger, om du må kræve, at han skal vise det på din måde, er svaret nej. Du kan i stedet bede om at få en snak med ham, som skal handle om de emner, jeg har beskrevet nedenfor. Og er det ikke nok, kan I gøre brug af parterapeut.

Jalousi

I det, du fortæller, beskriver du jalousi. Det er en følelse, som kan være meget svær, og den kan ødelægge dit parforhold. Følelsen jalousi opstår, når der er noget eller nogen, man er bange for at miste. Den kan være berettiget eller uberettiget. Men i dit tilfælde tror jeg, den næres af, at han har haft en affære, og han ses stadig med hende. Men følelsen er din og ikke hans, og hvis du skal tage ansvar for, hvordan du føler, må du bede ham om hjælp til at håndtere den følelse.

Utroskab

Du beskriver, at han har haft en affære, og dine reaktioner er de samme som ved utroskab. Derfor vil jeg i det, jeg skriver, bruge det ord. Du fortæller ikke så meget om, hvordan I kom videre efter utroskaben for to år siden. Jeg tror, det er vigtigt, at partneren forstår, hvad utroskab gør ved den, som er blevet fravalgt. Jeg tror, det er vigtigt at få sat ord på følelser ved utroskab. Få luftet ud. Det er til gengæld også smertefuldt at lægge øre til igen og igen, og det er bestemt ikke noget, man har lyst til. Men hvis I begge vil passe på jeres forhold, må han også vide, hvor ondt det gør, når han har flirtet med en anden. Det er selvfølgelig gensidigt. Utroskab er at svigte den anden og at svigte den intimitet, vi som par har. Utroskab går ud over tilliden.

Vilje til hinanden

Vigtige spørgsmål efter utroskab er: Vil vi hinanden? Vil jeg min partner? Vil jeg arbejde for at genoprette tilliden? Vil jeg fortælle om mine egne behov for intimitet, romantik og sex? Vil jeg sætte mig ned og lytte til ham eller hende og prøve at forstå?

Tilgivelse

Alle parforhold og ægteskaber har brug for at kunne tilgive hinanden. Tilgivelse er ikke at lade, som om det ikke er sket og derfor ikke tale om det. Tilgivelse er ikke at glemme, at det er sket. Tilgivelse er vilje til at hele det forhold, som er brudt. Tilgivelse begynder med: “Kan du tilgive, at jeg ...” Tilgivelse er at sige: “Jeg tilgiver dig, at du ...” 
Nogle gange er tilgivelse mere end at sige undskyld. Utroskab kræver, at begge får tid til at bære over. Denne form for tilgivelse er en proces, som kræver meget tid og vilje fra begges sider. Tilgivelse er at vise, at jeres forhold er vigtigere end mit krav på hævn. Det sår, der var, vil aldrig helt forsvinde; der vil altid være et ar, som er sårbart.

Tillid

Du spørger måske: “Kan han gøre det igen?” Har du spurgt ham om det? Har I talt om, hvor jeres grænse går, for hvad der er ok at gøre overfor en af modsat køn? Vis respekt for forskellighed, hvilket ikke er det samme som accept. Hvis han lover ikke at gøre det igen, så må du beslutte dig for at vise tillid. Din tillid bygger samtidig på det, du ser, han gør, og derfor er jeres samtale vigtig. Tør du i det hele taget være åben og tro på hans kærlighed?

Der er noget vi skal tale om

I ethvert parforhold er der ting, der skal tales om og noget, som skal frem i lyset. Det er vigtigt, at I begge får lov til at tale og at blive lyttet til. Tal derefter om, hvad I begge kan gøre for at mindske jalousien hos dig. Lav aftaler, der kan overholdes af begge parter. Aftaler kan kræve ofre fra begge sider. Det er vigtigt, I begge arbejder på at overholde aftalen. Dernæst skal I arbejde på at gøre noget, der får den anden til at føle sig elsket. Og du skal du arbejde på at tage imod hans kærlighed.

Skulle jeg have misforstået dig, og det handler om noget helt andet, så skriver du bare igen.

Du kan læse mere om tilgivelse i artiklerne Den nødvendige tilgivelse og Jalousi og kærestesorg. Måske kan du også få noget ud af at læse artiklen Utroskab.

Med kærlig hilsen
Erna Nielsen

Tilbage

Skrevet af:

Erna Nielsen

diakon, familieterapeut

Ordbog

Du er god nok!

Et kærlighedsbrev


On 'Play' external media is loaded and the privacy policy of YouTube applies

Lyt til en hyggelig snak om at date 

– AdamogEva på podden!

Annoncer