Hej A
Hvide pletter på pungen kan skyldes forskellige ting. Det kan være ophobning af talg i talgkirtler, betændelse i en hårsæk eller et såkaldt papillom, som er en lille gevækst som skyldes et virus. Ingen af disse burde dog forsvinde, når du går i bad, så jeg undrer mig lidt over din beskrivelse. Det er umuligt for mig at afgøre uden at se det med egne øjne. Hvis det er noget som generer dig eller bekymrer dig, kan du gå til din egen læge og få det undersøgt.
Vh Boje