Har p-stav – hvorfor bløder jeg og tager på i vægt?

Vis spørgsmål

Hey adam og eva.

Jeg er en 16-årig pige, og jeg har en kæreste på 17 snart 18. Vi har haft sex sammen, og jeg har en p-stav i min arm.

Jeg har nogle gange blødt lidt i en eller to dage. Hvorfor gør jeg det? Nu er jeg også begyndt at tage på.

Hilsen R, 16 år

SVAR:

Hej R

Bivirkninger ved p-stav

Det, du beskriver, er bivirkninger til p-staven. Den afgiver et hormon til kroppen, der forhindrer dig i at blive gravid. En af bivirkningerne er, som ved de andre typer af hormon-prævention, at du kan tage lidt på i vægt.

Da mængden af hormon, der afgives fra p-staven, hele tiden er den samme, er der ikke den naturlige hormoncyklus for kroppen, som normalt til at give menstruation. Du vil derfor opleve uregelmæssig blødning og kunne pletbløde ind imellem.

Uregelmæssige blødninger

Du kan risikere at opleve næsten daglige pletblødninger de første tre måneder efter indsættelse af p-staven for derefter i en årrække næsten aldrig at bløde. Men der er også mange, der oplever at få en månedlig blødning, som bare er mindre kraftig end deres vanlige menstruation.

Det er noget, du må acceptere ved at vælge p-staven som prævention. Hvis du er generet af pletblødningerne, kan du snakke med din læge om det.

Mvh Signe

Annoncer