Kære K
Tak for dit brev og din ærlighed. Jeg forstår godt, du føler at det hele er rodet og usikkert, når klassekammerater kalder dig umoden, mens du samtidig oplever dem som de umodne. Hvis du spørger mig, handler modenhed om at vide, hvad der er vigtigt i dit liv. Mange teenagere tror, at fester, druk og at score er vigtigt, så det bruger de rigtig meget tid på at tale om og være i. Det er vigtigt for dem, fordi de tror, det er sådan man bliver accepteret af andre. Du er kommet det skridt videre, at du godt kan se, at det ikke har nogen rigtig værdi - at dybe samtaler og ærlige relationer er meget vigtigere. Det gør dig i mine øjne moden.
Desværre vil der nok gå en del år, før mange af dine klassekammerater kommer dertil. Men det vil ikke overraske mig, om ikke der er flere i din omgangskreds, som også synes, at drukturene og festerne føles tomme, og som savner nogle dybere samtaler i stedet. Men ingen tør sige noget af frygt for at være udenfor.
Når du skriver at du har brug for nogle dybere samtaler for at overleve, så tænker jeg, at det er ret hårdt at være dig lige nu. Her er nogle forslag til hvad du kan gøre:
1) Find andre, der har det ligesom dig
Se om du kan spotte andre, som måske har det ligesom dig. Er der nogen du snakker godt med, så brug mere tid på dem og lær dem godt at kende. Det er nemmere at blæse på fester og druk, når du ikke føler dig alene om valget. Inviter dem hjem til en kop te og en god film eller en snak, så I bruger jeres aftner på andre hyggelige ting, når I ikke vil med til fester. Eller tag på cafe i stedet for bar, hvor der er mere ro til snak. Eller find en hobby eller en fritidsaktivitet, hvor du kan møde andre, som går op i at bruge deres tid godt, f.eks. sport, genbrugsbutik, mm. Mange studiesteder har også en KFS-gruppe (kristelig forbund for studerende), som mødes og snakker om de vigtige ting i livet.
2) Lad vær at gøre noget, du er utryg ved
Du skriver, at du ikke føler dig sikker, når du er ude om natten. Føler du dig utryg eller presset til at være der, så tag hjem og hyg dig med en god bog, Netflix eller din familie. Det er langt bedre brug af din tid, og du går ikke glip af noget, selvom de andre snakker løs om, hvor sjovt det var dagen efter. Aldrig, aldrig gør noget du ikke har lyst til i byen. Fortrydelsen senere vil slet ikke være det værd.
3) Stå fast og vent på den rette
Lad dig ikke narre af de andres selvsikkerhed. De er ligeså usikre som dig! Jeg synes, det er sejt af dig, at du ikke kysser på hvem som helst og venter til, et rigtigt forhold melder sig på banen. Du skriver, at du er "en som ingen vil have", og det passer bare absolut, overhovedet ikke!
Men du er ikke billig, og det kan du selvsikkert fortælle dine klassekammerater, næste gang de spørger. Katy Perry har en linje i en sang: "I stood for nothing, so I fell for everything", og det er præcis det, du ikke gør. Du ved, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du vil stå for (eller du er i hvert fald ved at finde ud af det!), og derfor falder du ikke bare for det hele. Hold fast i det! De gode fyre er ikke interesseret i én, som har kysset med alle mulige - så er man jo bare én i rækken. Fyren skal nok dukke op - brug ventetiden på at finde ud af, hvem du er og på at få nogle gode veninder, så du har selvtillid opbygget, når han melder sig på banen.
4) Snak med en, der er ældre
Når du som 17 årig skal finde ud af, hvad du står for og hvad der er vigtigt for dig, kan det være en stor hjælp at tale med en, som er ældre end dig. Måske er der en vejleder på din skole, som du kan tale med, måske en præst, eller en anden du kender? Grib endelig muligheden - det er virkelig rart at snakke med en anden og høre, at du slet ikke er forkert på den.
For du er absolut ikke forkert på den, og jeg håber, du vil øve dig i at være glad, for den du er, også når du skiller dig ud fra de andre. Det kan være hårdt, men meget bedre end at bruge din tid på noget, som gør dig usikker, utryg eller ked af det. Jeg håber meget, at du finder nogle venner som er enige med dig i, at der er mere i livet end fester og druk.
Jeg ved ikke, om du tror på Gud, eller nogen sinde har talt med ham, men hvis du oplever at være rigtig frustreret og alene i det her, så kan jeg kun anbefale at snakke med ham om det hele. Jeg tror, at du er skabt til at være præcis som du er, og jeg er ikke i tvivl om, at Gud er super stolt af dig og elsker dig. Præcis som du er!
Rigtig meget held og lykke med det hele
Venlig hilsen Maria
