En slags klump ved testiklen - skal jeg gå til læge?

Vis spørgsmål

Jeg er en dreng på 15 år, og har gennem længere tid gået rundt med en form for knude ved min venstre testikel. Det føles egentlig ikke som en "klump", men mere som nogle blodårer, som er viklet lidt ind i hinanden. Den er blød, og det føles som om, man kan "trykke igennem", som hvis man forestiller sig en masse blodårer, som ligger oven på hinanden, og glider fra hinanden, når man trykker på dem.

Hvis man kigger på selve pungen, kan man i perioder se, det buler lidt ud. Der er dog ingen smerter! Knuden sidder ikke direkte på testiklen, men lidt fra den. Kunne forestille mig de hang sammen, men den sidder altså ikke direkte PÅ den.

Har læst rundt på nettet, og mange steder står der, det ikke er et godt tegn, hvis testiklen bliver hård. Synes ikke konsistensen er anderledes. Den føles, som den plejer!

Skal jeg gå til læge eller er det normalt?

PoWeD, 15 år

SVAR:

Kære PoWeD

Umiddelbart lyder det som et årebrok (varicocele), som du kan læse mere om her Årebrok.

Det kan også være et spermatocele.

Begge dele er ufarligt, men man kan operere for det, hvis det generer.

Du kan gå til lægen, hvis du gerne vil være sikker på diagnosen. Hvis du oplever smerte eller hævelse i området, bør du søge læge. Du bør også også søge læge, hvis du mærker en hård knude i pungen.

Mvh
Boje

Annoncer