Bløder efter snit ved mødom - er det normalt og hvad med sex?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg har forleden dag været til gynækolog, som lagde et lille snit omkring min mødom, da den var alt for genstridig. Det blødte en del, men det skulle gerne stoppe af sig selv. Problemet er så, at jeg stadig bløder, når jeg går på toilettet. Ved I, hvad der kan være galt, eller om det er normalt?

Derudover glemte jeg at spørge hende, om hvor hurtig man må have sex efter sådan et indgreb, ved I det? 

Amalie, 19 år

SVAR:

Kære Amalie

Jeg synes, at du skal tage kontakt til den læge, som lavede indgrebet. Jeg tænker dog, at det er helt normalt at bløde efterfølgende, men blødningen skal blive mindre og mindre for hver dag, som går.

Du skal vente med at have sex, til du ikke bløder mere, da risikoen for at få en infektion er stor, så længe du bløder.

Husk at vaske dig med vand ved skeden, så du holder såret rent.

Jeg håber, at dette svar kan hjælpe dig videre og som sagt, synes jeg også, at du skal tage kontakt til gynækologen.

Kærlig hilsen
Else

Annoncer