Kære forvirrede pige.
Jomfruhinden, eller mødommen, som du skriver, ser meget forskellig ud. Du kan prøve at Google "hymen", som er det latinske ord for jomfruhinden, hvor du kan se billeder af, hvordan det kan se ud. En kvindes ydre kønsdele (indre og ydre kønslæber og klitoris), ser meget forskellige ud fra kvinde til kvinde, så du behøver ikke være unormal, hvis du ikke synes, du ligner "dem på billederne"
Du fortæller, at du har haft samleje, og dermed lyder det jo til, at der er fri passage op i din skede. Smerterne kan også skyldes, at din muskulatur er stram, måske pga nervøsitet.
Hvis du er usikker på, om du "ser rigtig ud", synes jeg, du skal gå til din læge. Han/hun vil helt sikkert være dig behjælpelig
mvh Mette Aabenhus