• Cyklus

    En cyklus er en række af bestemte begivenheder, som gentager sig regelmæssigt. I denne sammenhæng betyder det menstruationscyklus.

    Perioden fra pigens første blødningsdag i én menstruation til den første blødningsdag i næste menstruation kaldes for en cyklus. Den varer normalt mellem 21 og 35 dage. Det er almindeligt at bløde 2-7 dage.

    De forandringer, der sker med pigens krop i en cyklus, er styret af hormoner. Pigen har ægløsning midt i perioden, og ca. 14 dage efter får hun menstruation. I dagene lige før menstruationen kan hun have humørsvingninger, og nogle får voldsomme smerter.

    Nogle piger og kvinder har så voldsomme symptomer op til menstruationen, at de må blive hjemme fra skole eller arbejde. Det kaldes PMS.


  • Svar om Cyklus

    Annoncer