Når det ikke lykkes at blive gravid

Med regelmæssigt samleje har I hver måned ca. 25 % chance for at skabe et barn. Der kan derfor nemt gå flere måneder, før kvinden bliver gravid. Går der mere end 1-2 år, er det en god idé at få undersøgt, om der er en speciel årsag til, at netop I ikke opnår graviditet.

Der kan være forskellige fysiske grunde til, at det ikke lykkes for jer at blive gravide. Det kan også være stress eller andre påvirkninger, der påvirker kroppens proces. Men det mest oplagte er at være opmærksom på, at graviditet kun kan opstå omkring tidspunktet for ægløsningen, og at I derfor sørger for at have samleje i perioden fra fire dage før til tre dage efter ægløsningen.

Jeres læge kan vejlede jer i, hvordan I finder frem til ægløsningstidspunktet, som er det bedste tidspunkt for en befrugtning. Der findes tests, man kan bruge til at bestemme ægløsnings-tidspunktet, fx den såkaldte “Billing-metode”, hvor kvinden blandt andet skal holde øje med sin legemstemperatur. Men det behøver ikke være så kompliceret, for det typiske er, at der er ægløsning 14 dage før, næste menstruation starter.

Undersøgelser for at finde fysiske årsager

Hvis det alligevel ikke lykkes, kan jeres læge tilbyde forskellige undersøgelser for at se, hvor problemet ligger. Hvis det lykkes at finde problemet, får I rådgivning ud fra jeres situation.
De hyppigste fysiske årsager til manglende graviditet er:

  1. Nedsat sædkvalitet hos manden (kan undersøges ved sædprøve) – kan skyldes manglende nedstigning af testikler i pungen i barnealderen, eller at manden har haft fåresyge som voksen.
  2. Dårligt fungerende æggeledere (kan undersøges ved røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere, evt. ved en kikkertoperation) – kan skyldes, at kvinden har haft underlivsbetændelse.
  3. Manglende ægløsning (kan undersøges ved måling af hormoner i blodprøve og ultralydscanning af æggestokkene).

Disse undersøgelser kan foregå hos jeres egen læge eller hos en speciallæge i gynækologi (kvindesygdomme).

Behandlingsmuligheder

Hvis I ønsker behandling, vil den foregå hos en praktiserende speciallæge i gynækologi, på en gynækologisk afdeling på et sygehus eller på en fertilitetsklinik.
Følgende behandlinger kan komme på tale:

  1. Genetablering af passagen i en lukket æggeleder ved operation
  2. Stimulation af ægløsning med hormoner i form af tabletter eller indsprøjtninger
  3. Kombination af stimulation af modningen af æg og indsprøjtning af sædceller i livmoderen – kaldes inseminationsbehandling
  4. Sæd fra fremmed donor, der sprøjtes op i livmoderen
  5. Reagensglasbefrugtning:
    • IVF – Der udtages æg fra æggestokkene med en nål gennem skeden, livmoderen og æggelederen. Æggene befrugtes i laboratoriet, hvor de udvikler sig 2-3 dage. Herefter sættes de op i livmoderen, så graviditeten kan udvikle sig på normal vis.
    • ICSI – Der sprøjtes en enkelt sædcelle direkte ind i ægget, efter at ægget er taget ud. I øvrigt som ved IVF.

Hvis ingen af disse behandlinger er mulige for jer, kan adoption være jeres løsning på at blive en familie med børn.

Det vigtigste for jer

Når I har fået råd og vejledning om, hvilke undersøgelses- og behandlingsmuligheder, der findes, er det vigtigt, I sammen finder ud af, hvor vigtigt det er for jer og jeres forhold at få børn:

  • Hvor langt er I indstillet på at gå med hensyn til undersøgelser og behandling?
  • Vil der for jer også være etiske overvejelser i forhold til fertilitetsbehandlinger?
  • Overvej, hvilken betydning behandlingsforløbet kan få for det gode samliv, I allerede har.
  • Vær også opmærksom på, om jeres energi og glæde i hinanden og jeres venner beholder sin værdi. Det kan være en hjælp at dele overvejelser og erfaringer med andre i samme situation.

Der findes en Landsforening for Ufrivilligt Barnløse (LFUB), hvor I kan hente meget mere viden om emnet og møde andre i samme situation.

Artiklen er skrevet i samarbejde med læge Else Vinter Skou.

Annoncer