Kære L
Tillykke med, at du har fundet dig en dejlig kæreste, som du holder meget af.
Måske blærebetændelse
Det korte svar på dit spørgsmål vil være, at du kan have fået dig en blærebetændelse. Jeg vil anbefale dig at få din læge til at tjekke din urin, hvis du fortsat har symptomer.
Sex kan skabe et barn
Der er ikke noget af det, du skriver, som får mig til at tænke på, at du kunne være gravid. Du nævner selv, at du har tænkt tanken, og jeg vil gerne opmuntre jer til at tale om, hvad I vil gøre, hvis I bliver gravide. Det er et stort ansvar at have sex – ikke kun overfor ens partner, men også overfor det barn, som kan blive resultatet af en dejlig aften sammen.
Venskab er vigtigt
Måske kan du og din kæreste læse artiklen Sådan kan I få et bedre kæresteforhold og få ideer til, hvordan I kan bruge tid sammen for at opbygge jeres venskab. Det er venskabet, der skal bære jeres forhold videre, hvis I satser på at få et langt liv sammen.
Jeg håber, det her besvarer dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
Kærlig hilsen
Else