Hej R
Pletten på penishovedet lyder bestemt ikke som kræft. Og du har beskrevet den meget fint, så jeg ser ingen faresignaler som for eksempel sår, blødning, knudedannelse og vækst.
Jeg tror ikke, det er HPV-infektion. Det giver typisk vorter, og der ville komme flere vorter over så lang tid. Vorterne kan dog være flade, men jeg vil forvente, at der havde været en udvikling med flere vorter, hvis det havde været en HPV-infektion.
Jeg er tryg ved, at du ikke fejler noget alvorligt. Men udmærket, at du får det endeligt afklaret af en hudlæge.
Venlig hilsen
Lars Dysager