Plaget af sorte hudorme - hvad kan jeg gøre?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg har et lille problem. Jeg har en masse sorte hudorme på næsen, som jeg bare ikke kan få væk. Hver gang jeg tror, de er væk, kommer de tilbage igen. Jeg damper mindst en gang om ugen og bruger blackmask, jeg vasker også mit ansigt morgen og aften hver dag, men det hjælper ikke rigtigt. Bort set fra det, bliver min næse også tit rød, når det er koldt. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg normalt har det med at presse hudorme ud med neglene... Men det ret irriterende. Har i nogle idéer til, hvad jeg kan gøre?

Hilsen den hudorme plagede pige..


Anikia, 13 år

SVAR:

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål til A og E.

Det er jo et meget almindeligt problem i din alder både hos drenge og piger med hudorme.

De hudorme er ikke nogen du sådan kan få væk. Du gør faktisk lige det modsatte af det, der er godt for dine hudorme.

Når du trykker dem ud, vil huden blive irriteret og på en måde ødelagt.

Da huden har brug for beskyttelse vil den hurtigt gå i gang med at producere nyt sekret til de tomme porer, du får i huden, når du trykker dem. Det betyder at hudormene bliver endnu større og og tydeligere.

Det bedste, du kan gøre, er faktisk at prøve at lade dem være, give din hud ro og fred.

Du risikerer også, at du får infektion i huden, fordi du trykker med neglene.

Det er bedst helt at lade være med at trykke dem ud. Hvis du ikke kan lade være, må du trykke med flade fingre.

Håber mine råd giver mening for dig.

Kærlig hilsen
Marianne

Annoncer