P-pille en dag for tidligt. Hvordan få rytmen igen?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg har taget en p-pille før tid. Jeg begyndte i dag (torsdag), men plejer først at begynde i morgen (fredag). Det vil sige, at nu rykker det en dag bagud, men jeg vil gerne stadig kunne begynde med at tage min p-pille fredag.
Jeg har søgt lidt på nettet, men der er ikke nogle konkrete svar, jeg ville kunne være helt sikker på. Så derfor vil jeg gerne stille disse spørgsmål:

  1. Kan jeg tage en ekstra p-pille, når jeg har taget de 21 p-piller, så jeg altså tager 22 og derved bliver ved med at starte på mine p-piller fredag?
  2. Eller skal jeg bare starte igen fredag, uden at tage den ekstra pille?
  3. Nogle piger skriver, at de har forlænget perioden, hvor man har pause. Altså i stedet for at tage pillen på 8. dagen, har de taget den på 9. dagen, hvilket man ikke må ifølge indlægssedlen? Men kan jeg gøre dette alligevel?
  4. Hvis ikke: Skal jeg til at forkorte mine pauser mange gange, for at kunne starte fredag igen? Da man jo ikke må forlænge?

Med venlig hilsen

Emma, 18 år

SVAR:

Kære Emma

Hvis du fortsat helst vil starte på dine p-piller en fredag, som du plejer, kan du blot gøre det, når denne pakke er slut. Det du selv nævner i spørgsmål nr. 2. 

Når du er startet på denne p-pille-pakke på en torsdag, kommer du til at tage pille nr. 21 på en torsdag. Derefter starter du den nye pakke fredag, dagen efter. Når den pakke så er slut, holder du 7 dages pause, som du plejer, og derefter kan du køre din rytme med start om fredagen.

Det er altid muligt at tage to pakker lige efter hinanden, og nogle piger bruger det, f.eks. hvis de skal på bade-ferie netop i den uge, de ellers skulle have holdt pause. Det er både muligt og uskadeligt at gøre det en gang i mellem. Normalt er rådet selvfølgelig at følge anvisningen på pakken, så der bliver 7 dages pause mellem pakkerne, for at efterligne en naturlig cyklus.

Jeg synes bestemt IKKE, du skal forlænge pausen. Som du selv skriver, er det heller ikke det, producenten af medicinen råder til. Du kan ikke være sikker på, at p-pillerne virker, som de skal, hvis du holder længere pause end de foreskrevne 7 dage.

Venlig hilsen Ida Secher Rom

Annoncer