Hvornår er mine P-piller sikre?

Vis spørgsmål

hej.. jeg er lige startet på p-piller igen efter en pause på 7 mdr, og jeg startede på pakken mellem 2 menstruationer, og har nu taget pillerne i 21 dage, hvornår er de sikre?

vh Anne, 18 år

SVAR:

Kære Anne!

Hvis du læser på indlægssedlen i pakken med dine p-piller, kan du se, hvad producenten anbefaler – både mht hvordan man skal starte med at tage p-pillerne og hvornår de er sikre.

De er højst sandsynligt sikre nu, hvor du har taget en hel pakke, men jeg vil anbefale dig at følge, hvad der står i indlægssedlen.

Selvom det virker meget simpelt at tage p-piller kan der komme mange spørgsmål undervejs. De fleste svar kan du finde på indlægssedlen. Resten kan du spørge din læge om eller henvende dig her igen!

Vi har mange svar liggende om P-piller, så det er også muligt at søge her på siden under P-piller.

Venligst Lotte

Annoncer