Hvorfor har jeg smerter i en testikel, når jeg onanerer?

Vis spørgsmål

For ca. halvanden uge siden begyndte det at gøre en smule ondt i højre testikel under onani.

Smerten er nu blevet stærkere, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Det er kun i højre, og det er hver gang.

Dreng, 14 år

SVAR:

Hej dreng 

Det lyder, som om du har fået en betændelse i testiklerne. Det er noget, som skal undersøges hos din egen læge.

Sig det til dine forældre i dag, og de vil hjælpe dig med at få en tid hos jeres praktiserende læge, så du kan blive undersøgt og behandlet.

Venlig hilsen
Roland Knudsen

Annoncer