Kære T
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er meget ked af, at din kæreste har slået op. Det føles sjældent rart at miste en, man elsker. Og i dit tilfælde er det ekstra hårdt, fordi din kæreste allerede efter en dag havde fået en ny kæreste. Det er, som du skriver, næsten ikke til at bære, det gør bare så ondt, at blive valgt fra til fordel for en anden.
Du skriver ikke, om du havde haft på fornemmelsen, at hun var ved at glide fra dig og heller ikke noget om, hvordan jeres forhold har været. Men jeg tolker ud fra dit brev, at I har været gode venner, og at det også er det, din ekskæreste nu tilbyder dig. Men jeg kan godt forstå, hvis du på nuværende tidspunkt ikke har lyst til at nøjes med at være ven, eftersom du jo stadig elsker hende og står tilbage med sorgen over, at hun valgte dig fra.
Lyt til dig selv, hvad du har brug for
Jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil råde dig til at lade dig nøjes med at være ven. Jeg synes, du skal passe godt på dig selv og dine følelser, så du ikke bliver endnu mere såret. Det betyder fx, at du skal give dig selv god tid til at komme dig over chokket, tillad dig at være både ked af det og vred, undlad at kontakte hende osv. Alt sammen for at du i det næste stykke tid kan få ro til at finde dig selv igen. Så, brug de næste mange dage som en slags tænkepause, hvor du giver dig selv lov til at sørge, men også til at reflektere over, hvilke nye muligheder og udfordringer, du har foran dig.
Det er for hårdt at gå alene med smerten
Jeg vil anbefale dig at finde en, som du kan dele din kærestesorg med, det kan fx være, en god ven/veninde, dine forældre eller en person, du har tillid til. Det er nemlig ikke godt at gå at være ked af det helt alene, det kan fx føles meget ensomt. Som regel kan det være til stor hjælp at snakke med nogle andre, om det der gør ondt i livet, måske kender de selv til den smerte fra deres eget liv.
Måske kan du have glæde af at læse mere i vores tema Kærestesorg.
Jeg ønsker dig alt godt midt i din smerte over at have mistet din kæreste.
Kærlig hilsen
Annette Hassingboe
