Kære Marianne.
Jeg synes, du selv kommer med et rigtig klogt forslag. Der er kun gået 3 dage, og det er kort tid til at komme sig over et brud. At give ham plads og tid til at komme over forholdet til din veninde lyder som en rigtig fin ide. Du kan til din ven fortælle eller skrive, at du sætter pris på samværet med ham. Du kan vise forståelse for, at han har brug for lidt tid til at komme sig, - så ved han, at han ikke er under pres. Derefter er det op til ham at overveje, om han kan magte at være sammen med dig og din anden veninde.
Med venlig hilsen Margit