Kære 18-årige
Ud fra det, du beskriver – ja så tror jeg faktisk, du skal skynde dig væk!
Der er nogle problemstillinger, jeg vil trække frem:
Den forandrede personlighed
Du beskriver, hvordan han har forandret sig fra at være sød og omsorgsfuld til at være en mand, der tenderer misbrug og som nærer mistillid til dig. Han er opfarende og du føler faktisk ikke, du helt kan stole på ham. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om han måske er sådan hver gang, han møder en ny kvinde. At så starter det godt og romantisk, for derefter at udvikle sig til forskellige dramaer. Måske er det, du ser nu, et mere gennemsnitligt billede af ham. At han er en fyr, der bærer på disse meget forskellige personligheder i sig.
Folk der på den måde, du beskriver, ændrer personlighed, kan være noget uforudsigelige at være sammen med, og man kan godt forestille sig, at han har et hævnmotiv i selv at opsøge andre piger. Jeg er nok mest af den opfattelse, at det ville han kunne være uanset hvad.
Mistillid og jalousi
Den mistillid og jalousi, han viser dig, tager sit afsæt i ham selv. Han har formodentlig en stærk mistillid til sin omverden. Hvis man har en tendens til at tro det værste, om det der sker omkring én, så vil man også forsøge at få dette bevist. Så hvis han er bange for, at du har haft et sidespring, så kan han komme til at tro det så meget, at han faktisk slet ikke er i stand til at se, at det kan være, det er ham, der tager fejl. Og her opstår et meget vanskeligt problem, nemlig at du har vedgået dig dette for at få ro på ham.
Uheldigt samspil
Det er meget uheldigt for jer begge, at du (i bedste mening) har vedgået noget, du ikke har gjort. For det første bekræfter du ham i en angst, som reelt er ubegrundet. Men denne angst er jo virkelig for ham, så den usikkerhed, han føler i sin omverden, får han bekræftet. Når du nu efterfølgende skal til at forklare ham, at det var løgn, og at du ikke var ham utro, men bare sagde det for at få ro på ham, ja så kan du opleve, at han vil blive endnu mere angst. For hvad er i virkeligheden sandt og usandt. Og jeg tror, du skal regne med, at han ikke vil tro på dig. Altså at han vil tro på løgnen, fordi det passer bedst ind i hans måde at forstå sin omverden på. Denne løgn vil blive et eksempel for ham på, at han jo rent faktisk ikke kan regne med dig. Enten fordi du er ham utro, (som han jo tror) eller fordi du efterfølgende lyver om det.
For det andet så vil jeg på det kraftigste anbefale dig aldrig mere at lyve på denne måde. Du kommer til at udsætte dig for alt for mange problemer omkring sandheden. Det er virkelig op ad bakke, at skulle forklare, at det ikke passede.
Jeg vil derfor opfordre dig til at kigge indad også:
- Hvordan kan det lade sig gøre at få dig til at lyve om noget så væsentligt, som du ikke har gjort?
- Hvorfor har du behov for at tækkes ham på sådan en måde, at han kan få dig til at lyve om utroskab?
- Er det et problem, du kender fra andre områder i dit liv, det med at omgås sandheden for at skabe ro og harmoni?
- Hvilket behov er det, du har for at have ham i dit liv?
Med disse overvejelser ønsker jeg, at du skal blive klogere på, hvorfor du indgår i sådan en relation, og jeg håber også, at du til en anden gang vil passe bedre på dig selv, så du ikke havner i sådan en situation, hvor du rent faktisk med en (velment) løgn kommer ud i en endnu mere problematisk situation.
Når jeg starter brevet med at råde dig til at forlade ham, så er det dels, fordi jeg ikke synes, han lyder til at være en god kæreste for dig, men det er også, fordi jeg tror, det bliver svært at bringe tingene tilbage til udgangspunktet.
Jeg ønsker dig alt godt.
Venlig hilsen
Steen Kruse
