Ikke morgen-erektion - fejler jeg noget?

Vis spørgsmål

 

Hej. Jeg er en 15-årig dreng, som har nogle problemer med morgen-erektion. Jeg ved, at det er normalt at få erektion om morgenen, og at man helst også skulle have dem, da det er et tegn på sundhed og normal funktion dernede.

 

Men.... Jeg har ikke erektion om morgenen, hvis jeg har, så er det måske 1 gang om måneden, men stort set aldrig, og jeg er derfor meget bekymret, fordi jeg tænker på, om jeg har dårligt blodomløb eller sådan noget...

 

Alle mine venner har det og de kan ikke forstå, at jeg ikke har.. det gør mig virkelig bange. Er det et tegn på, at jeg dør tidligt eller noget med hjertet eller sådan noget?

 

(jeg er 188cm høj)

 

Tak på forhånd

 

Knægten, 15 år

 

 

SVAR:

Hej

Det skal du ikke være bekymret over. Hvis du er i stand til at få erektion på andre tidspunkter, fungerer det fint. Nogle har ofte erektion, når de vågner om morgenen. Andre har ikke.

Det har intet med hjertesygdom at gøre og du behøver ikke at frygte for tidlig død.

Mvh

Boje

Annoncer