Hvorfor kan man ikke komme over den første forelskelse?

Vis spørgsmål

Kære Adam og Eva. Vi er 2 piger, som virkelig gerne vil vide, hvordan man stopper med at være forelsket/fascineret af en fra det modsatte køn? Og om det nogensinde kan lykkes?

Det med at opleve sin første forelskelse er noget vi aldrig er kommet os over.

Jeg tænker stadig på en fyr jeg mødte for 3 år siden og min veninde på den fyr, som blev hendes x for et år siden. Hvordan kan man holde op med at fantasere og spekulere på, hvad der var sket, hvis man havde gjort tingene anderledes? Hvordan stopper man med at sammenligne ham, med alle de andre fyre man møder gennem tiden? Håbet, om at han en dag vil komme tilbage og holde om dig, som han gjorde dengang, bliver mindre og mindre, og man føler en ubærlig smerte. Vi håber, at I kan give os svar på vores mange spørgsmål.

MVH Piger i nød, 17 og 18 år

SVAR:

Kære Piger

Vi vil altid gerne svare, men det er ikke altid, at det vi svarer peger i retning af en ”happy ending”.

Ku’ vi ikke aftale, at hvis I to finder svaret, så sender I det til mig, for jeg ved det heller ikke. Men jeg vil meget gerne dele nogle af de tanker, jeg har omkring det med jer.

Vi kommer til at møde mennesker i vores liv, som fascinerer os, som rører os. Der vil også være nogle, som ikke har været gode ved os, som efterlader noget, som vi absolut ikke har lyst til at huske eller blive mindet om. Vi har tidligere på hjemmesiden skrevet til unge mennesker, som har oplevet svigt og krænkelser, som de bærer med sig videre langt frem i livet. Det er ganske forfærdeligt. Den eneste trøst, vi kan give dem, er at jo flere gode oplevelser, der kommer, jo mere kan de dårlige træde i baggrunden.

Læg de gode minder i en ”mindeboks”

I jeres tilfælde er der ingen lyst til at skulle opleve en masse dårligt, for at komme til at glemme det gode og fascinerende der var ved en fyr. Nej, her må I finde et sted i hjertet, hvor der er en lille mindeboks, med de gode oplevelser, der har været. Det er en ny tid nu, forholdet er slut, måske er han videre, men du er ikke. Det er hårdt, men det er også godt at have oplevet den lykke. Mindeboksen kan gennem livet blive fyldt med oplevelser med forskellige personer, som havde en særlig plads i vores hjerte og i vores tanker.

Mange år senere til en ”reunion” på efterskolen eller i gymnasiet kan man gense HAM. Ham som man var meget forelsket i, ham som man var kæreste med, og så til her 20 år efter, så giver det et lille stød i maven, lidt sommerfugle, og måske lidt tanker om: Nej, han blev i grunden endnu mere lækker, eller han er stadig single. Det kan også være man tænker: Pu ha, det var godt, det stoppede.

Jeg tror at de mennesker, som man har været særligt optagede af, efterlader noget inde i os. De har haft en plads, og hver gang vi ser dem igen, hører om dem eller på en eller anden måde bliver mindet om dem, så gør det noget ved os.

Og lev det liv, som skal leves nu

Hvis så ens opmærksomhed er fuldt ud optaget af en ny kærlighed, og man er forelsket til op over begge ører, så tror jeg, at det gamle minde falmer eller ”går lidt i glemmebogen”. Hvis så kærligheden eller forelskelsen er blevet lidt kold, så kan det gamle minde blusse op igen. ”Hvordan mon det går med ham”? Eller hvis man ser ham på strøget med en super flot pige ved hånden, så kan jalousien godt vise sit grimme ansigt. ”Hvad vil han dog med hende”? Eller ”se mig, se mig, jeg er lige her”.

De søde og dejlige fyre vil være en del af jeres historie, og de dumme fyre vil også være en del. Lad være med at dyrke det, der er slut. Vær åben for at leve det nye liv, møde nye mennesker – som selvfølgelig også sætter spor. Livets skal mærkes. Nogle gange gør det godt, varmer og bringer lethed og lykke. Andre gange gør det ondt og er besværligt. Men det er livet – og det SKAL leves.

Nyd jeres mindeboks, men lev livet frem for at dyrke det, der er forbi.

De kærligste hilsner fra Anja

Annoncer