Hej unge mand
Tak for din henvendelse til AdamogEva.dk, hvor du beskriver dine dilemmaer og din kamp mellem glæde og sorg, som du sandelig har gode grunde til at mærke.
Hvad havde vi gjort, og hvad tænker vi om det, du skriver, spørger du. Jeg skriver nogle af mine tanker her. Tag det, du kan bruge, og lad resten ligge:
Mange forskellige følelser
Jeg får indtryk af, at du er en sympatisk, udadvendt og dejlig ung mand. Du beskriver selv din nysgerrighed på andre mennesker, din begejstring for at lære nyt, og du har en ordentlighed i og med, du ikke ønsker at forelske dig i en person, der allerede har en kæreste. Det er du dog alligevel blevet.
Du kender allerede det positive i øjenkontakt, kram, aktiv lytning, sjov, fortrolighed, anerkendende ord og kan mærke den eufori, der kan opstå mellem mennesker, og du kender til den indflydelse, vi har på hinanden.
Jeg forstår også, du på flere måder er “et brændt barn”, og at du har haft hårde opvækstvilkår.
Strategi for overlevelse
Du beskriver, at du har opdraget dig selv, og jeg tænker, du har fundet egne strategier for at kunne overleve. Måske har du udviklet en evne til at være der for andre både ved at hjælpe (fx med lektier) og ved at have en indlevelse i andre. Du viser, at du holder af dem og har et smittende humør – og på den måde får du måske del i det, du ikke selv fik i din barndom?
Risikoen kan være, at du bliver brugt/udnyttet af andre. Et eksempel kan være, når din klassekammerat flirter så meget med dig og kommer med opmuntrende, anerkendende ord som måske mere er til hendes kæreste. Det er lige de ord, du ikke selv fik nok af engang, og så er det fristende at bide på krogen.
Det kan også være andres forventninger om, at du er altid glad. Andre mennesker er vigtige, men du er også vigtig – ikke kun som redskab for andres glæde. Dit liv er også vigtigt!
Hvad du kan gøre
Når du beskriver, at du sætter hele dit livs fokus på hende, er det tid til at komme hjem. Hjem i det hus som er dig. Hjem til din musik, dine lektier, dine værdier, din egen ro, dine mål og interesser. Jeg kan godt forstå dine bange følelser i forhold til forelskelse – også her har du oplevet stor smerte og ensomhed. “Vi får nemlig kun det tilbage, som vi selv giver,” skriver du. Det synes jeg er et hårdt udsagn – hårdt mod dig selv.
Du er ikke ansvarlig for andres følelser, og der findes mennesker, som kan opsluge andre, hvis de får lov. Det er ok at være trist og ikke kunne give mere af “positive dig". Det er ok ikke at være glad og have en ret nederen dag. Tak for din ærlighed, og fordi du skrev om det. Og der er plads til dig med alle de følelser, du rummer. Husk, at du også selv skal give plads til hele dig!
Find en samtalepartner
Det er vigtigt, du er opmærksom på dine egne følelser og på at sætte grænser for andre, så de ikke får mulighed for at “spise dig”. Måske kan du finde en samtalepartner uden for dit uddannelsessted – gerne en terapeut/psykolog – som du kan tale videre med om dine tanker og følelser, så du ikke bliver trukket ned i depression, som du tidligere har prøvet.
Måske kan du få noget ud af at læse vores artikel Når fortiden gør ondt.
Pas rigtig godt på dig selv – og de bedste ønsker for din fremtid.
De kærligste hilsner
Else Ø. Andersen
