Hej dreng
Nej, kønsvorter er ikke farlige men kan være temmeligt generende, og de smitter. Derfor er det en god idé at få dem behandlet. Læs mere på sundhed.dk.
Nej, HPV-vaccinen hjælper ikke mod allerede eksisterende kønsvorter. De skal behandles på anden vis, og det skal du tale med din læge om.
I nogle tilfælde kan det være en idé at lade sig HPV-vaccinere alligevel, da det kan være, at man endnu ikke har været udsat for de HPV-typer, som vaccinen forebygger mod. Du kan læse mere i vores artikel HPV og vaccinen. Tal med din læge om at blive vaccineret.
Mvh Boje Ehmsen