Kære dig
Her på adamogeva.dk har vi en række artikler om onani. At sige at man "kan erstatte det med noget andet" lyder mere simpelt end det opleves, og jeg kan sagtens forstå, at den måde at se det på ikke giver mening for dig på et konkret plan.
Et valg
Generelt når vi taler om afhængighed, tror jeg, at for at blive løst fra den afhængighed, må man se i øjnene, at der først og fremmest er én, der træffer valgene i livet, og det er en selv: det vil sige dig. Du må fortælle dig selv, at du ikke vil være afhængig. Det betyder jo ikke, at du nødvendigvis helt skal holde op med at onanere, men at du skal gøre noget, så du ikke oplever dig afhængig.
Afhængig eller ej
Måske er du slet ikke sådan rigtig afhængig, og måske er du. Du skriver ikke så meget om, hvordan det påvirker dig. Måske oplever du, at du ikke kan lade være, og når du ikke gør det, når du er i bad, så bliver du i dårlig humør, kan ikke koncentrere dig, og bliver først i godt humør igen efter lang tid, eller hvis du efter noget tid vælger at onanere. Hvis det er sådan du oplever det, så kan det lyde som afhængighed. Men hvis det blot handler om, at du gør det ofte, fordi det er dejligt, så er det ikke nødvendigvis afhængighed. Men sådan som jeg forstår din korte brev, så oplever du I hvert fald, at dit forhold til onani ikke er godt, rart og naturligt, som det bør være.
Kaptajn i dit liv
Jeg bruger for tiden billedet med, at du skal være kaptajn på dit eget skib. Du skal vælge i hvilken retning skibet skal sejle, og selvom der er er vind og bølger, der forsøger at rive dig ud af kurs, opleves det rart når du når i havn. Helt konkret synes jeg, du skal forsøge at beslutte dig for, at onanere lidt mindre. Skriv fx ned (et hemmeligt sted), at du kun vil onanere to ud af tre gange du er i bad, eller i hvert fald mindre end du plejer. Sæt så kryds for hver gang du lykkes i at overholde de mål, du har sat dig. På den måde kan du løbende følge med i, om du lykkes i at tage kontrol over dit eget liv.
Involver gerne en god ven i dine problemer. Jeg ved, dette er svært, men det er langt oftest vejen til at få kontrol. Det gør man ofte i fællesskab med andre.
Andreas Hoff