Hvordan stopper jeg med at sutte på finger?

Vis spørgsmål

Hej. Det her er meget pinligt. Jeg er 12 år og har problemer med at stoppe med at sutte på finger, og jeg bliver mobbet af nogen, som ikke går i samme klasse som mig, men i parallelklasse med mig.

Hvad gør jeg for at stoppe med at sutte på finger?

Jeg kan ikke stoppe, 12 år

SVAR:

Hej "Jeg kan ikke stoppe"

Kan godt forstå det er svært at vænne sig af med noget, du har gjort gennem mange år, fordi det er blevet en vane. Der er flere ting, du kan gøre:

  1. Du kan prøve at finde ud af, hvornår du sutter finger f.eks. når du bliver bange, når du er træt, når du er ked af det, når du keder dig osv. Når du så ved, hvornår du gør det, er du mere opmærksom på at lade være, fordi du ved, hvornår det sker.
  2. Du kan prøve at gøre noget andet i stedet for, f.eks. tage et stykke tyggegummi, putte hænderne i lommerne, tage din mobiltelefon frem (hvis du har sådan en) eller lignende, så du flytter opmærksomheden over på noget andet.
  3. Du kan lave en plan, hvor du langsomt trapper ned, dvs. første dag må du gøre det i nogle situationer, efter en uge må du sutte finger i færre situationer og sådan fortsætter du, indtil der ikke er flere situationer tilbage. Du skal ikke kun stoppe i skolen, du skal stoppe helt, ved at du langsomt trapper ned.
  4. Du kan for at motivere dig selv lave en aftale med dig selv eller dine forældre, om at du må få en bestemt ting, når du er helt stoppet.

Håber det har givet dig nogle ideer til, hvordan du kan stoppe og god kampgejst til dig.

Venlig hilsen Anne

Annoncer