Hej L
Det er normalt, at pungen krymper som reaktion på kulde, og at pungen bliver større igen under varme forhold. Det sker for at holde testiklernes temperatur inden for et bestemt interval.
Der kan være forskellige årsager til, at testiklen kan gøre ondt og være hævet. Nogle gange er det pga. et problem med selve testiklen, andre gange er det pga. hævelse i bitestiklen, og endelig kan det skyldes åreknuder i pungen, et såkaldt variocele.
Hvis symptomerne ikke er forsvundet, synes jeg, du skal kontakte din læge, for det er umuligt for mig at nå frem til, hvad det kan være, uden at kunne undersøge dig.
Mvh Boje