Hej Mikkel
Det er ikke normalt eller hyppigt at have 2 sygdomme. Men jo hyppigere tilstandene er, jo hyppigere vil de også optræde på samme tid hos samme person. Årebrok er ret almindelig i din alder og specielt på venstre side.
Se svaret: Noget underligt over min venstre klunke –er det kræft?
Vandbrok, som er for meget væske mellem din hinder, som omgiver testiklen, bliver først hyppig hos ældre mænd, men kan optræde i din alder.
Så svaret er: Nej det er ikke almindeligt at have årebrok på den ene side og vandbrok på den anden, men det er en mulighed.
Venlig hilsen Lars Dysager, læge