Hej Lucas
Det lyder ikke alvorligt, hvis jeg forstår dig rigtigt, at den lille "sten" sidder over testiklen og altså ikke på/i testiklen! Jeg kan ikke sige præcis, hvad det er uden at undersøge dig. Men jeg er helt tryg ved, at du blot mærker efter, om den har ændret sig om nogle uger. Hvis den er bliver større eller der kommer andre symptomer f.eks. smerter eller rødme, må du hellere blive undersøgt. Lad være med at mærke efter dagligt, da det kan give irritation og dermed lidt hævelse og rødme.
Venlig hilsen
Lars Dysager, læge